Virksomheden producerer hydrauliske systemer til industrien og vindmøller, men når man skal ansættes på Hydac i Langeskov er det vigtigere, at man passer sammen med de kommende kolleger, end at man ved en masse om hydraulik. Og hvis man ikke er god til at spille bordfodbold, skal man helst være indstillet på at lære det.