Se TV-indslag om guldfundet. Blandt andet denne guldmønt fra Romerriget
12/06 09.28 2007
Opdateret: 12/06 16.30 2007
Odense

Stor guldskat fundet i Odense

En større guldskat er blevet fundet under gulvet i et hus i Odense. Det oplyser Odense Bys Museer.
Det er arkæologer fra Odense Bys Museer, der under en udgravning af en større jernalderboplads fra 4-500-tallet e.Kr. i Odense Øst har fundet en skat med guld- og sølvgenstande.

Skatten var hengemt under gulvet i et hus og har udgjort en guldsmeds skrotmetal, der skulle omsmeltes.

Skattens hovedstykke er en romersk guldmønt, en solidus, med portræt af den romerske kejser Theodosius d. Store. Mønten er præget i Milano i 380’erne og er i Norden blevet omdannet til en amulet. Af andre romerske importvarer fremkom flere stykker af en ituklippet sølvtallerken.

En høvdings residens

Af nordisk producerede genstande kan nævnes en del af en meget stor, forgyldt dragtnål støbt i sølv. Dragtnålen er nydeligt ornamenteret med stiliserede dyrehoveder samt et mandsansigt. Endelig indeholdt skatten flere andre sølvsmykker, en håndfuld sølvbarrer samt fint dekorerede, milimetertynde sølvblik-stykker.

Skattefund med ædelmetal kendes ifølge Odense Odense Bys Musser på samtidens fynske bopladser kun fra et små-kongedømme ved Gudme-Lundeborg. Sammenholdes dette med, at der på den nyfundne boplads i Odenses østlige udkant også er flere usædvanligt store huse, herunder en 41 meter lang storhal, er det givet, at der er tale om en boplads af helt usædvanligt format.

Formentlig har en høvding med kontrol over et større landområde resideret her med sit følge af altså blandt andre en guldsmed.



Artikler fra forsiden
Nordfyn

Naboer til naturprojekt raser

Beboere i Bogense er rasende over, at Aage V. Jensens Naturfond vil gendanne det inddæmmede område, Gyldensteen Strand. De frygter at deres ejendomme bliver ødelagt af havet.



TV Fyn er i luften - se med her
Videoer fra Odense

Find indslag

Seneste videoklip
Gratis Nyhedsbrev

Med dagens fynske nyheder, overblik over ind- og udland og omtale af aftenens udsendelser på TV 2/FYN