Langeland-fisker fik mine i garnet

En fisker fra Bagenkop fik tirsdag en mine på 30-40 kilo i nettet.

Det er Bagenkop-kutteren "SG 16 Tornado", der fik minen i nettet. Bomben stammer sandsynligvis fra 2. verdenskrig.

Fyns Politi fik meldingen om bombefangsten klokken 14.29, og bad om assistance fra bomberydderne fra Skive Kaserne.

Området ved havnen var afspærret indtil bombeeksperterne ankom omkring klokken 19. Kort tid efter åbnede de havnen igen, da de ikke vurderede, at bomben var farlig.

Onsdag tager bombeeksperterne minen med til havs, hvor den skal spænges.

Oversigt

    Oversigt