Der er lagt op til præsidentvalgkamp i Nyborg, med Socialdemokraternes Erik Christensen og Venstres Kaj Refslund som valgets absolutte hovedpersoner.

Erik Christensen er nok mest kendt som tidligere borgmester i den nu nedlagte Ullerslev kommune. I dag er han medlem af byrådet i Nyborg, hvor han i disse uger fører en intens valgkamp i håb om, at flertallet tipper, så han kan sætte sig på borgmesterposten efter kommunalvalget 17. november.

Hans modkandidat Kaj Refslund er tilsvarende kendt som tidligere borgmester i den nu nedlagte Ørbæk kommune. Kaj Refslund blev Venstres borgmesterkandidat efter, at Nyborgs nuværende borgmester Jørn Terndrup valgte at trække sig til fordel for en plads længere nede på listen.

Der er lagt op til et spændende drama, fordi de to fløje i byrådet ved sidste valg fik nogenlunde lige manger stemmer. I sidste ende var det dog de borgerlige, som under konstitueringen satte sig på borgmesterposten med snævrest mulige flertal.

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti fik nemlig et ekstra mandat "foræret" af De Radikale, som havde været med i de fire partiers fælles valgforbund. 

Årsagen til denne "foræring" var, at De Radikale ikke opnåede stemmer nok til en plads i byrådet, hvorefter partiets stemmeandel på 2,3 procent blev tildelt de øvrige partier i valgforbundet. Det betød, at de borgerlige med Venstre i spidsen endelig kunne konstituere sig med et flertal på 13 af byrådets i alt 25 pladser.

De Radikale bekender sig denne gang til "rød blok" og indgår nu i et fælles valgforbund med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten. 

De Radikale har skiftet side, fordi de følte sig svigtet af deres gamle alliancepartnere i det borgerlige valgforbund, som har forsømt at vedligeholde kontakten med partiet.

Det har Socialdemokraternes Erik Christensen udnyttet klogt ved løbende at holde kontakt til den radikale organisation og tage partiet med på råd i forbindelse med vigtige politiske beslutninger og drøftelser.

Samarbejdet i det røde valgforbund er i dag så fasttømret, at partierne i dette efterår kunne præsentere et fælles oplæg til forhandlingerne om det kommunale budget for 2010.

Dermed har de slået tonen an i valgkampen, som kommer til at handle om den trængte kommunale økonomi og en række planlagte besparelser på skoler og børnepasning. For eksempel har de foreslået at komme forældrene i møde ved at hæve skatten med én procent - også selv om det formentlig medfører en strafafgift fra staten.

Klar tale fra oppositionen, men også risikabelt. Det kræver virkelig pædagogisk talent at forklare vælgerne, at 75 procent af provenuet fra  skattestigningen skal afleveres til staten. Det betyder jo med andre ord, at hver gang borgerne betaler 10 millioner i ekstraskat, så er der kun 2,5 millioner kroner tilbage til den lokale velfærd.

Den kan blive svær at sælge, og i dele af partiet er der da også en vis bekymring over, hvordan udmeldingen vil blive modtaget af vægerne.

Til gengæld kan socialdemokraterne med en vis lettelse notere sig, at Venstre ikke har været totalt afvisende overfor den del af det røde oplæg til budget 2010.

Kaj Refslund nøjes med at konstatere, at det kan blive nødvendigt at hæve skatten og betale strafafgift til staten, men tilføjer så, at det i så fald først kan komme på tale, når alle andre muligheder er udtømte.

Kaj Refslund begrunder det med, at han har lige så stor fokus på de bløde områder som oppositionen og at Venstre ikke kan tåle at skære yderligere i åbningstiderne i institutionerne.

Der er lagt op til et meget tæt opgør, men mon ikke at  Socialdemokraterne allerede nu fører på point  ? Partiet sidder i hvert fald med et godt kort, når det gælder de upopulære besparelser på bløde områder, og det skulle være mærkeligt, om det ikke kunne give lidt stemmer blandt utilfredse børnefamilier.

Dernæst skal man bestemt ikke undervurdere effekten af den socialdemokratiske valgmaskine, som i lang tid har arbejdet målrettet på, at magten skal vindes tilbage i den gamle socialdemokratiske højborg ved Storebælt.

Her spiller Erik Christensen hovedrollen i en meget veltilrettelagt kampagne, hvor han for at være så synlig som mulig har taget tre måneders orlov fra sit lærerjob.

Den kommende tid vil vælgerne møde ham overalt. De vil se ham i en 36 sekunder lang reklamefilm i de lokale biografer og på partiets hjemmeside, hvor han virtuelt træder frem på forsiden og reklamerer for sig selv og sin politik.

Mon ikke også han har været på kursus i kropssignaler og dynamiske sproglige betoninger ? Det virker i hvert fald sådan ! 

Kaj Refslund er kendt som en solid og dygtig politiker, men rent markedsføringsmæssigt skal han oppe sig i forhold til sin modkandidat.

Som privatansat har han dog ikke mulighed for at søge orlov og rive tre måneder ud af kalenderen i valgkampen, og allerede nu virker han lidt mere usynlig end sin modkandidat.

Hvis han skal sikre det borgerlige flertal skal han have sin valgkamp op i gear og slå på sin faglighed, som manden der uden at hæve skatten kan sikre økonomien og dermed også den fremtidige velfærd i Nyborg kommune.

Sejren skal han ud kæmpe for, - den kommer i hvert fald ikke af sig selv.

De to borgerlister (NYborgerne og Borgerlisten) stiller ikke op til valget denne gang.

De kom ikke ind ved valget i 2005, men sammenlagt fik de i alt 4,6 procent af stemmerne.

Borgerlisten var stiftet af den tidligere Fremskridtsmand Preben Faurholt og NYborgerne af den lokalkendte læserbrevsskribent Mette Blix, som tilbage i 80-erne havde en flirt med Det Radikale Venstre.

Ingen kan sige, hvor deres vælgere vil sætte kryds ved dette valg, men hvis ikke de fordeler sig ligeligt mellem de to fløje, kan det selvfølgelig rykke magtbalancen i det nye byråd.

Nyborg kan se frem til et spændende valg.