Dan Jørgensen har ifølge B.T. ikke tilbagebetalt overskud på rejsepenge.
Foto: Arkiv
10/09 12.43 2009
Opdateret: 10/09 12.56 2009
Fyn

Dan Jørgensen kørte taxa for 295.000

 Socialdemokraternes toppolitiker Dan Jørgensen har på fem år i
EU kørt i taxi for 295.000 kroner. Ved at flytte rundt på sine konti
har han stoppet 166.709 kroner i egen lomme, som han ellers havde lovet at tilbagebetale til de europæiske skatteydere. Det kan B.T. i dag
afsløre efter at have gennemgået samtlige bilag i Dan Jørgensens
rejseregnskab.
Dan Jørgensen har i sine fem år i parlamentet fået udbetalt to
millioner kroner til dækning af sine rejseudgifter.
Under valget i 2004 lovede Dan Jørgensen i en erklæring til vælgerne "betingelsesløst" at betale hver en krone tilbage, somhan havde i overskud på rejserne til Bruxelles og Strasbourg.
Regnskaberne viser, at Dan Jørgensen rent faktisk betaler 57.000
kroner tilbage. men det beløb kunne være 166.000 kroner større, hvis ikke Dan Jørgensen havde flyttet rundt på regningerne.

Dan Jørgensen har simpelthen ladet sin konto for flybilleter betale taxiture i Danmark.

Rejseudgifter og taxiture i Danmark skal ellers betales af kontoen for kontorudgifter, ifølge de regler EU-parlamentet vedtog i 1999. Men da Dan Jørgensen altså mod reglerne lader en anden konto betale sine mange taxiregninger, kan han fra perioden 2004 til 2007 stikke 166.709 kroner skattefrit i sin egen lomme.

I sommeren 2007 begyndte Socialdemokraterne selv at styre kontorudgifterne.

- Hvis noget er regnskabsfusk, så er det da det her. De har flyttet rundt på deres udgifter, så de skal betale mindre tilbage til EU. Man må bare konstatere, at Socialdemokraterne ikke, som de gik til valg på, har betalt hele deres overskud for rejser til parlamentet tilbage, siger Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU til B.T.

Han har på to år og fire måneder haft et overskud på 603.000 kroner, som han har valgt at give til en fond mod EU-svindel.

Overfor B.T. bekræfter kampagnechef Jens Joel Nielsen for Dan
Jørgensen, at taxiregningerne retteligt hører under en anden konto - men Socialdemokraterne har blot valgt at organisere det anderledes.

B.T.s gennemgang af Dan Jørgensens tre plastikmapper med bilag viser at han har brugt sine rejsekonti til blandt andet faglige
rejser for flere hundrede tusinde til Athen, Bali, London, Milan, New York og til en partikongres i Aalborg.

Ofte er rejsekontoen også brugt til at betale flybilleter og hotelophold til kampagnechefen Jens Joel Nielsen, flere udsendte praktikanter og den tidligere presseansatte Mads Emil Lidegaard.

Også dette er i modstrid med Dan Jørgensen oprindelige erklæring om at pengene udelukkende ville gå til "mine rejseaktiviteter".

Syv gange er der lejet biler for rejsepengene. De fedtede taxibilag er der dog i hundredevis og strækker sig endda over sommerferie-perioden.
I alt kører Dan Jørgensen med bopæl i Bruxelles i taxi i Danmark for i gennemsnit knap 5.000 kr. hver eneste måned. Eller 295.000 kroner i den fem-årige periode.

- Hvorfor har du betalt taxiregningerne fra en anden konto end reglerne siger, så du skal betale færre penge tilbage?

- Pengene er selvsagt kun afholdt en gang. Og der er ikke krav om, at blyantspengene skal bruges på rejseudgifter. Det er et valg, man kan træffe, men ikke et krav. Jeg har sådan set den samme forklaring, som jeg hele tiden har haft - jeg har altså ikke stukket penge til side. Mine penge er brugt på rejseudgifter, siger Dan Jørgensen til B.T.


Kommentér denne artikel

Artikler fra forsiden
Kerteminde

Flere fynske kommuner imod atomdepot

Nyborg, Svendborg og Odense Kommuner bakker op om Kertemindes kamp imod, at der placeres et depot med radioaktivt affald i Kertinge Nor.



TV Fyn er i luften - se med her
Videoklip om hele Fyn

Find indslag

Seneste videoklip
Gratis Nyhedsbrev

Med dagens fynske nyheder, overblik over ind- og udland og omtale af aftenens udsendelser på TV 2/FYN