27/01 13.00 2010
Opdateret: 16/06 10.07 2011
Fyn under overfladen
Fyn under overfladen sender seks fredage i træk sommerprogrammet
Hvaffor en fisk? Første program sendes den 1. juli men allerede nu kan du få en forsmag via de små klip der kun vises her på hjemmesiden. F.eks. Corfitz fiskeopskrift og han-ulkens parringsorgan.
Hvert program har en lille sidehistorie tilknyttet som findes her på siden, samt andre oplysninger.
Og så er Hvaffor en fisk selvfølgelig også på facebook.
Program 1 – 1. juli
Torsken
Fyn under overfladen går helt i dybden i sommerens 6 programmer. I hvert program tager havbiolog Søren Larsen og naturvejleder Ulrik Westphal os med ud i naturen og tager fat på en af de fisk, der findes i farvandet omkring os. I første program handler det om torsken. Hvordan den lever, hvad der dens særlige kendetegn, hvordan den ser ud indeni og hvordan den kan fanges og tilberedes i det fri.
Program 2 – 8. juli
Ulken
Så vidt vides har endnu ingen forsøgt at spise ulken, som de fleste danskere kender hvis de har fisket ved havnen som børn. Men i Fyn under overfladen – Hvaffor en fisk? laver vi en fynsk udgave af en grønlandsk og fransk fiskesuppe, som smager ganske glimrende viser det sig. Derudover aflives ikke alene fisken, men også en gammel myte om ulkens giftighed.
Program 3 - 15. juli
Kutlingen
En af de mindste fisk omkring de fynske kyster er kutlingen, men selv om den er lille har den stor betydning for livet i havet. Den kan også spises.
Program 4 - 22. juli
Fladfisken
Fladfisken er en af de mest almindelige spisefisk, men selvom den er almindelig bland spisebordets fiskeretter, er der også ualmindelige historier at fortælle om den. dagens udgave af Hvaffor en fisk, ser nærmere på fladfiskens anatomi og levevis.
Program 5. - 29. juli
Åle og nålefisk
Tang danner gode gemmesteder for åle og nålefiskene. Aftenens udgave af fyn under overfladen – Hvaffor en fisk? fortæller om de fisk, badegæster kan finde helt inde på det lave vand, og slutter af med ålekvabbe på spid over bål i det fri.
Program 6. - 5. august
De dyre drenge
Fiskeindustriens dyre drenge er flade fisk, der koster flere hundrede kroner kiloet. De fortjener også at blive tilberedt ordentligt, og derfor tilberedes de fine fisk på fornemste men enkle vis i kerteminde i sidste udgave af sommerens serie om fisk.