Links

Skriv til mig

Værter

Thomas Karstensen

Journalist og vært. Thomas Karstensen er født i 1971 i Middelfart. Han er vaskeægte middelfarter i det, der efterhånden må være fjerde generation. Men han har da også haft et par længerevarende sidespring som henholdsvis århusianer og odenseaner.
TV-karrieren startede helt tilbage i teenageårene, hvor han i flere år var med til at producere både lokale tv-nyheder og lokale spillefilm. Uddannelsen som journalist tog han fra Danmarks Journalisthøjskole i 1999.

Samme uge som han blev færdig med hovedopgaven, startede han på TV 2/Fyn. Her har han arbejdet som reporter i alle årene både med og uden kamera. Siden 2005 har han også været studievært.

Privat bor Thomas Karstensen i Strib med sin kone og tre børn. Fodbold fylder også en hel del i hans verden. Han er både spiller, træner og – ikke mindst – flittig tv-seer, når der er bold. Især hvis favoritklubben Tottenham Hotspurs spiller! Når ikke de gode undskyldninger får overtaget, kan han også ses luntende i et par løbesko på gaderne omkring Strib og Middelfart.


Kommentér denne artikel

TV Fyn er i luften - se med her
Videoklip om TV2/FYN
Seneste videoer