Forside TV2/FYN+ TJENESTER Skriv selv Om TV2/FYN
Videoer i arkiv

BANG! Der er valg 
Standup-komikeren Carsten Bang sætter gang i debatten ved de fynske vælgermøder.

Mere information til artikel

Opdateret 12-10-09 · kl. 09.00

Bang - der er valg


Kom og gør din indflydelse gældende! Det er TV 2/FYN's tilbud til fynboerne. Ved 10 valgmøder i de fynske kommuner får alle mulighed for at debattere med politikerne. Og hvert møde sparkes i gang af stand-up-komikeren Carsten Bang.


For første gang er de fynske medier og de fynske oplysningsforbund gået sammen om at arrangere valgmøder op til et kommunalvalg.

Sammen med Kjerteminde Avis, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, DR Fyn og de fynske oplysningsforbund rykker TV 2/FYN ud til alle ti fynske kommuner for at få debatten i gang mellem borgerne og politikerne. Og vi rykker helt ud på arbejdspladsen, til indkøbscentret og på gymnasiet. 

Væk er vælgermøderne med de obligatoriske 5 minutters indlæg fra hver kandidat. I stedet sætter Carsten Bang gang i de fremmødte borgere, så både de og DR Fyns journalister er klar til at stille skarpe spørgsmål til de inviterede spidskandidater. 

Her kan du se, hvornår vi er nær dig: 

Mandag d. 2. november: Nordfyn - Nordfyns Gymnasium
Tirsdag d. 3. november: Assens - Strøjers Bilsamling
Onsdag d. 4. november: Middelfart - Middelfartsalen på Kulturøen
Torsdag d. 5. november: Odense - Store Torv i Rosengårdcentret
Fredag d. 6. november: Langeland - Teatersalen på Langelands Efterskole 

Mandag d. 9 november: Faaborg-Midtfyn - Riddersalen på Egeskov Slot
Tirsdag d. 10. november: Kerteminde - Maskinfabrikken Kverneland
Onsdag d. 11. november: Svendborg - Hotel Christiansminde
Torsdag d. 12. november: Nyborg - Sct. Knuds Golfklub
Fredag d. 13. november: Ærø - Værftet i Søby 

Har du noget, du gerne vil konfrontere politikerne i din kommune med - eller vil du bare lytte til debatten, så mød op klokken 16.45. Det er gratis at deltage. 

Aviserne varmer grundigt op til debatten, og den sendes direkte ud til DR Fyns lyttere fra klokken 17 til 18. TV 2/FYN dækker møderne journalistisk og sender højdepunkter i samme aftens udsendelse klokken 19.30.



Borgerne skal have indflydelse

Gitte Overgaard

Ideen om at gå sammen om at arrangere et forhåbentlig anderledes valgmøde opstod for næsten et år siden hos de fynske medier. 

- Vi syntes, at det kunne være spændende at se, om vi ved at lægge et fælles tryk på samme kommune samme dag ville kunne få flere borgere til at interessere til for politisk debat, siger Lise Daugård, der er ledende nyhedsredaktør på TV 2/FYN. 

Det er DR Fyns værter, der styrer valgmøderne sammen med Carsten Bang.

- De fynske medier vil naturligvis stadig konkurrere om at lave den bedste valgdækning til fynboerne. Men DR sigter først og fremmest på at klæde fynboerne på til valget. Samarbejdet er et ekstra skud i bøssen - et ekstra tilbud til fynboerne om at blive klogere på deres lokale valg, siger Morten Rønnelund, der er valgredaktør på DR Fyn/P4.

Da medierne tog kontakt til opysningsforbundene for at få dem involveret også, var de straks positive over for at gå ind i samarbejdet.

- Vi vil gerne have, at fynboerne bliver klogere og samtidig påvirker samfundet ved at debattere, og vi håber, at valgdebatterne kan være med til at gøre borgerne aktive, siger Gitte Overgaard, der er skoleleder for AOF-Odense.dk og AOF Østfyn. 

Hun har koordineret samarbejdet mellem FOF, LOF, DOF og AOF og været bindeledet til de fynske medier. 

- Noget af det, vi er sat i verden for, er at få folk til at forholde sig til samfundet, tilværelsen, og til hvordan man får et godt liv. Og det kan man gøre ved at kvalificere sig - altså at gøre sig dygtig - men også ved at være sammen med andre og debattere, siger Gitte Overgaard.



Bang er klar

Carsten Bang

For stand-up-komikeren Carsten Bang er det nyt at kaste sig over politisk debat, men han er gået ind i arbejdet med stor iver og planlægger et specifikt oplæg til hver kommune. 

- Jeg har aldrig interesseret mig vildt for kommunalpolitik, men i virkeligheden handler det jo om emner tæt på én selv. Og hvis jeg kan få både mig selv og andre til at sætte sig mere ind i det, så synes jeg, at det er en god gerning, siger Carsten Bang. 

- Valgdebatter plejer at være i stive rammer. Jeg håber, jeg kan være med til at bløde op og løsne op for publikum, så de vil stille spørgsmål. Desuden vil jeg også holde journalisterne fast i, at de faktisk får svar på det, de spørger politikerne om, siger Carsten Bang.



Debat

 Seneste debatindlæg Skriv indlæg
Klik ind på din kommune
Seneste video om KV09
1 2 3 4 5 Næste
Spørgsmål fra vælgerne

Politikerne har endnu ikke besvaret nogle spørgsmål...