Nu skal det handle om TRO. Kan Gud tilgive mordere, narkohandlere og tyveknægte? Det er et af de spørgsmål fængselspræst Kamille Nygaard tumler med. De kommende fredage sætter vi fokus på tro. Vi begynder i Statsfængslet i Ringe.
Tro
Afsnit 1: ”Kan Gud tilgive alt?”
TV 2/FYN er kommet bag murene i Statsfængslet i Ringe. Her forsøger fængselspræst Kamille Nygaard at give de indsatte et åndehul i fængslets barske og rå hverdag.
Denise, Daniel og Yildim afsoner alle lange fængselsstraffe i Statsfængslet i Ringe. De bruger Kamille Nygaard til at komme bedre i gennem deres fængselsophold. De taler om tilgivelse, ånder og livet efter døden.
Men kan Gud tilgive mordere, narkohandlere og tyveknægte? Og findes der et helvede til alle dem, der har syndet? Det er et par af de spørgsmål, fængselspræst Kamille Nygaard vil svare på i dette afsnit af serien TRO.
Udsendelsesdato: Fredag 6. november 2009