16/11 21.42 2009
Opdateret: 16/11 21.42 2009
KV09 - artikler
Tillid til skolers egen forvaltning
I skoledebatten begik Tessa Gjødesen (V) i søndags et indlæg, som jeg har sympati for. ”Det er ikke kun størrelsen” skriver hun.
Når Mogens Godballe(B) bruger udtrykket ”mennesker før mursten”, er det udtryk for en prioritering, som alle ansvarlige bør tage udgangspunkt i.
Jeg mener, vi har pligt til længst muligt at søge andre veje end skolelukninger. Tillid til skolernes større dispositionsret til, inden for brede rammer at tilrettelægge den skole, som lærere, forældre og børn bliver enige om. Det sparer ikke nødvendigvis penge. Men kan være med til at skabe bedre vilkår for den enkelte skoles og dens brugere.
Og naturligvis har vi ikke – som Steen Brydegård (F) svinger sig op til – en skole i verdensklasse - men givet en god skole, der fortjener at blive bedre til gavn for børnenes undervisning og slidsomme læreres muligheder for at give denne undervisning.
Til sidst skal jeg gøre opmærksom på, at større faglighed ikke er klart defineret fakta, men er afhængig af gensidig tillid, tryghed og overskuelighed. Mange år med undervisning har vist, at det er mere komplekst end som så, og altså at det ikke kun er størrelsen.
Kaj Andersen
Radikal kandidat