17/11 12.52 2009
Opdateret: 17/11 12.52 2009
KV09 - artikler
Din stemme nytter!
Mange gider ikke stemme i dag. Og nogle har tænkt sig i det mindste at gå til urnen, men at smide stemmesedlen ned gennem sprækken uden et forløsende kryds. Jeg håber inderligt at begge parter tænker sig rigtigt godt om.
Ønsker i virkelig slet ikke indflydelse på, hvem der skal sidde og bestemme over jeres skoler, børnepasningen, hospitaler og ambulancer?
Mange siger, ifølge gallup, at de ikke mener de alligevel har indflydelse. Det er såmænd delvist rigtigt, når det kommer til regionerne. Her får politikerne et tal fra regeringen, som det er vores opgave at fordele. Hvis man er uenig i, at det er måden at styre regionen, så stem da i det mindste på os, der er et modstanderparti. Vi kan sikre, at borgernes holdning bliver ført ud i livet – at vi allerede nu beslutter, hvordan vi skal lukke ordentligt ned, så det ikke bliver regeringen der bestemmer, men regionens folk, der anbefaler hvor de forskellige områder skal være.
Men UANSET HVEM du vil stemme på, SÅ STEM!
Det danske demokrati er en levende størrelse. Demokrati er ikke bare politikere der vrøvler – det er vælgere, der roser dem de mener er gode med deres stemme – eller sørger for at stemme dem ud, der ikke har bevist sit værd. Uden dig – intet demokrati. Bliver du på sofaen, så er demokratiet et skridt tættere på døden. Jeg håber inderligt at så mange som muligt smutter ned og bruger de 5 minutter der skal til, for at være aktive medborgere i stedet for sofaelskere.
En stemme på Borgerligt Centrum – Liste E – er en stemme der viser politikere og folketing, at danskerne gerne vil af med regionerne på en ordentlig måde.
Vi glæder os til at bruge vores stemme til at leve op til din!
Jeppe Søe – Liste E