28/11 18.25 2009
Opdateret: 28/11 18.34 2009
Svendborg
Kæmpemøller kræves fjernet
Naboer til Fyns største vindmøller på Tåsinge går rettens vej for at få fjernet kæmperne, fordi de støjer.
For små to måneder siden blev Fyns største vindmøller sat i gang på det sydlige Tåsinge.
Og med dem fulgte støjgener for naboerne.
Gennem flere år har naboerne kæmpet en hård, men forgæves, kamp for at undgå at få vindmøllerne i området.
Nu er de gået i retten med krav om at vindmøllerne pilles ned.
Naboerne mener, at der sket flere fejl i sagen.
Blandt andet at støjniveauet er ALT for højt og at kommunen i sagen har overset EU-regler om naturbeskyttelse.
Formanden for Svendborgs teknik- og miljøudvalg, socialdemokraten Flemming Madsen, siger, at de samme spørgsmål er blevet vurderet en gang i naturklagenævnet.
Her fik kommunen medhold.