09/12 09.58 2009
Opdateret: 09/12 14.36 2009
Relaterede artikler
09/12 10.00 2009

TV 2/FYN i Vietnam (2:2)

Vietnam

TV 2/FYN i Vietnam (1:2)

På den yderste mole i Kerteminde i et sort træhus – med udsigt over bugten - ligger ”Butlers Choice”. 
Det blev grundlagt af Jacob Stokkebye i 1997 og har i dag en omsætning på omkring 50 millioner kroner. Jacob, der er uddannet Butler i England og har arbejdet på restauranter som Kong Hans, Falsled og Rudolf Mathis, har i de senere år specialiseret sig i import af delikatesser inden for fisk og skaldyr fra det fjerne østen.

Under besøg derude opdagede han, hvor rædselsfulde forholdene var under produktionen af rejer og pangasius. Hvordan der blev brugt børnearbejde, og hvor lidt der blev tænkt i bæredygtighed af de agenter, som firmaet anvendte ved indkøbene.

Jacob Stokkeby besluttede at lægge en ny kurs, opbygge sin egen virksomhed derude og søge de internationale certifikater, som man kan få, og som giver en garanti for varens kvalitet og for at skaderne på  miljøet er begrænsede og under kontrol. Disse certificeringer har han opnået, men han prøver hele tiden at gøre det endnu bedre.

I samarbejde med en konsulent fra ingeniørfirmaet Carl Bro afprøver man to demofarme – en for rejer og en for pangasius – at finde ud, hvordan man kan yderligere nedsætte strøm- og foderforbrug og siden bruge det som demonstration for underleverandørerne til fabrikken.

Det er et projekt, som Danida støtter med et betydeligt millionbeløb.
Samtidig har Butlers Choice sammen med Coop valgt at donere én procent af omsætningen på fiskeprodukterne, der sælges under mærket ”We care to be fair”, til velfærdsprojekter, renovering af en skole og et nyt lægehus.

Jørgen Flindt Pedersen har besøgt projekterne i Vietnam sammen med Lars Brünner fra Carl Bro for at se, hvor langt man er kommet med at nå miljøforbedringer. Det er blevet en spændende og farverig rejse ad Mekongflodens arme.

I kerteminde taler han med Jacob Stokkebye om betydningen af social ansvarlighed, hvis man vil operere i en globaliseret verden, producere blandt de fattige for de rige. Han siger, at firmaet ikke har noget stort overskud, men at han foretrækker at sove godt om natten.


Kommentér denne artikel