Sort stof og sorte huller. Det er sort snak for mange. Men ikke for en fynsk forsker, som i dag har fået en pris på 1,2 millioner kroner til sin forskning.
27/01 09.48 2010
Opdateret: 27/01 17.28 2010
Odense
1,2 millioner til forskning i universets gåder
Francesco Sannino fra Syddansk Universitet bliver onsdag udnævnt til Elite-forsker og modtager en pris på 1,2 millioner kroner.
Det er ikke just lettilgængelig stof den 41-årige fynske forsker, Francesco Sannino, beskæftiger sig med. Hans arbejdsområde er højhastighedsenergi, sorte huller og universets gåder.
Men han forskning er så vigtig, at han onsdag i København får et eliteforsker-legat på 1,2 millioner kroner.
Det er det Det Frie Forskningsråds bestyrelse, der har udvalgt prismodtagerne, og begrundelsen for at udvælge Francesco Sannino lyder:
- Francesco Sanninos forskningsarbejde er på et meget højt internationalt niveau. Det er originalt og spænder bredt lige fra kosmologi til partikelfysik, lyder det i begrundenelsen.
Prisen bliver overrak af Kronprinsesse Mary og videnskabsminister Helge Sander(V).
- Det er en stor ære og det giver mig motivation til at gå endnu videre med mit arbejder, siger Francesco Sannino.
Videnskabsministerens EliteForsk-pris består af fem priser på hver 1,2 million kr. som uddeles hvert år.
De 200.000 kr. er en personlig hæderspris og 1.000.000 kr. skal anvendes til forskningsaktiviteter.