Tuco Marines nye politibåd i aktion under test på Faaborg Fjord
Foto: Tuco Marine
29/01 09.12 2010
Opdateret: 29/01 12.19 2010
Erhverv

Sydfynsk politibåd til Donau

Tuco Marine i Faaborg har netop sendt den første politibåd afsted til Bratislava i Slovakiet, hvorfra den skal patruljere på Donau-floden. 
Der er tale om en videreudvikling af Tuco Marines AluGuard serie.

Båden er forsynet med fuld kabine til brugernes bekvemmelighed og beskyttelse.

Den drives af to påhængsmotorer på 225 hk., hvilket giver den en topfart på mere end 40 knob (cirka 80 km/t.

Udover politimæssige opgaver skal båden bruges til told- og vagtopgaver, hvorfor den er udstyret med radar og dobbelt VHF-udstyr.

Vigtig ordre

For Tuco Marine i Faaborg er ordren til Centraleuropa vigtig:

- Med ordren har vi bragt os selv og vores produkter i spil til fremtidige ordrer fra området, siger Jonas Pedersen, direktør, Tuco Marine Aps.

Værftet har tidligere leveret en Aluguard til redningsstationen i Sønderho på Fanø.

Testet på Faaborg Fjord

Inden afsendelsen til Slovakiet blev politibåden gennemtestet i kulden og isen på Faaborg Fjord.

Trods det barske vejr kunne testen gennemføres under bekvemme forhold.

Båden er dermed klar til at gå i aktion på Donau-floden, så snart isen tillader sejlads.



Artikler fra forsiden
Nordfyn

Naboer til naturprojekt raser

Beboere i Bogense er rasende over, at Aage V. Jensens Naturfond vil gendanne det inddæmmede område, Gyldensteen Strand. De frygter at deres ejendomme bliver ødelagt af havet.



TV Fyn er i luften - se med her
Videoklip om erhverv

Find indslag

Erhvervs-indslag fra februar til september 2011
Seneste videoklip
Gratis Nyhedsbrev

Med dagens fynske nyheder, overblik over ind- og udland og omtale af aftenens udsendelser på TV 2/FYN