Ny avis i Svendborg

Mandag ser en ny avis dagens lys i Svendborg med titlen Svendborgs Avis. Avisen vil stå op imod fællesudgaven af Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende i Svendborg.

- Fra 1. marts ville der have været pressemonopol i Svendborg. Det bliver der ikke, siger redaktør på Svendborgs Avis, Frede Jakobsen.

Den ny avis udkommer på internettet og ambitionen er, at bringe nyheder, som ingen andre bringer, eller at bringe andre vinkler end andre medier har.

- Det bliver en avis, som vil give mindre hjernedød pop og farvelade, og som vil "back to basics" - til journalistikken, siger Frede Jakobsen.

Svendborgs Avis lanceres mandag middag på værtshuset Strandlyst i Brogade i Svendborg.

Samme sted kan svendborgenserne møde redaktionen et par gange om ugen for at aflevere tips eller få en snak.

På førstedagen ser Svendborgs Avis nærmere på byens lukkede broderskaber, VL-gruppe 60 og Rotary.

Oversigt

    Oversigt