06/03 17.13 2010
Opdateret: 06/03 17.15 2010
Sport
Nederlag til Odense GOG
Odense GOG tog lørdag imod Randers HK i kvindernes håndboldliga. Men selvom fynboerne havde hjemmebane, formåede de ikke at hive en sejr hjem.
Første halvleg var ikke nogen skøn håndboldoplevelse, og slutttede med en etmålsføring på 12-11 til jyderne.
Et resultat, der ligeså godt kunne have været til Odense GOGs fordel.
Men efter pausen skruede randhusianerne op for tempoet og efter få minutter var føringen udbygget til tre mål.
Odense GOG kom op på 14-14, men mod slutningen kunne fynboerne ikke følge med, og selvom Susan Andersen lavede kampens sidste kasse, endte det med en Randers sejr på 29-27.