TV 2/FYN inviterer alle fynboer på besøg i tv-huset på Olfert Fischers Vej i Odense. Lørdag den 4. september mellem klokken 10-12 kan seerne få et indblik i hvordan de daglige regionale nyheder og øvrige programmer bliver til.
Læs mere
Hvis du foretrækker at læse fynske nyheder fra din lænestol med en fjernbetjening i hånden, så kan du benytte TV 2/FYNs tekts-tv fra side 380.
Læs mere her
Med din mobiltelefon kan du tjekke de fynske nyheder selvom du ikke i nærheden af et tv eller en computer.
Læs mere her
Få dagligt gratis nyhedsbrev med fynske nyheder, nyheder fra ind- og udland og aftenens tv-oversigt.
Læs mere her
Har du en ide, et forslag eller en kommentar til TV 2/FYN?
Så skriv til os ved at klikke her
TV 2/FYN inviterer alle fynboer på besøg i tv-huset på Olfert Fischers Vej i Odense. Lørdag den 4. september mellem klokken 10-12 kan seerne få et indblik i hvordan de daglige regionale nyheder og øvrige programmer bliver til.
Læs mere
Patientforeningen for prostatakræftramte, PROPA, kører en skræmmekampagne, for at få mænd til at blive tjekket for prostatakræft. Flere eksperter mener, foreningen har et medansvar for overbehandlingen af prostatakræftramte mænd.
Hyppig vandladningstrang kan skyldes prostatakræft. Sådan lød bare en af overskrifterne, da patientforeningen for prostatakræftramte, PROPA, lancerede deres kampagne mod prostatakræft i mange landsdækkende dagblade. Kampagnen førte til, at dobbelt så mange mænd gik til lægen for at blive tjekket for sygdommen.
- Der kom rigtig mange mænd op og ville have lavet prøven i forbindelse med kampagnen, for de fleste mænd over 60 år har jo vandladningsproblemer i større eller mindre grad, siger praktiserende læge og næstformand i Etisk Råd, Lotte Hvas, til TV2/FYN.
- Man skal selvfølgelig blive tjekket, hvis man har alvorlige symptomer, men PROPA´s kampagne gjorde jo alle danske mænd til potentielle kræftofre, og det skal man altså ikke, fortsætter hun.
TV2/FYN har gennem en række udsendelser fortalt om, at mange prostatakræftramte mænd er udsat for en overbehandling med alvorlige følger som impotens og problemer med at holde på vandet. En overbehandling som PROPA bærer en del af skylden for, mener folkesundhedsforsker ved Københavns Universitet John Brodersen.
- De nævner hverken de alvorlige bivirkninger ved en behandling og den store risiko for overbehandling i deres kampagne, så de er medvirkende til at have skadet mænd unødvendigt, siger John Brodersen til TV2/FYN.
Eksperterne bliver bakket op af flere sundhedsordførere på Christiansborg.
- Det er fuldstændig uanstændigt, at man kan køre så ensidig en kampagne, som i virkeligheden fører til en dårligere livskvalitet for så mange mænd, siger de radikales sundhedsordfører, Lone Dybkjær, til TV2/FYN.
- Der mangler virkelig en heftig modvægt til den kampagne, der kan fortælle om bivirkningerne ved at lade sig behandle for prostatakræft, og om sygdommen overhovedet udvikler sig, supplerer sundhedsordfører for socialdemokraterne, Sofie Hæstorp Andersen.
PROPA kører ikke længere kampagnen i dagbladene, men fortsætter den på hjemmesiden http://prostatainfo.dk/ . Foreningen forstår ikke kritikken af den stort opsatte kampagne.
- Ansvaret for overbehandlingen ligger hos lægen og ikke hos os. Man kan diskutere, om vi skal oplyse om de dårlige sider ved en behandling, men vi syntes først og fremmest, vi skulle fortælle om sygdommen og symptomerne, siger PROPA´s formand, Poul Erik Pyndt, til TV2/FYN.
- Men selvfølgelig tager vi kritikken til os, og vi vil se på, hvad vi skal have til at stå på vores hjemmeside, slutter formanden.
Middelfart | Tre skoler står til lukning i Middelfart. I hvert fald hvis embedsmændenes forslag bliver vedtaget af kommunens politikere.