Forside TV2/FYN+ TJENESTER Skriv selv Om TV2/FYN
Vejret i dag
Dag: 16°
Nat: 12°

Sol
Jævn vind
fra nordøst

Se seneste vejrudsigt
Send et tip

Send et tip, forslag eller en kommentar til TV 2/FYN.

Videoer i arkiv

Kræftens Bekæmpelse støtter PROPA 
PROPAS kampagne for at blive tjekket for prostatakræft bliver kritiseret fra både eksperter og politikere. Men alligevel er der fuld opbakning fra Kræftens Bekæmpelse, som arbejder tæt sammen med PROPA.

Mere information til artikel

Opdateret 09-03-10 · kl. 14.22

Kræftens Bekæmpelse støtter PROPA


PROPAS kampagne for at blive tjekket for prostatakræft bliver kritiseret fra både eksperter og politikere. Men alligevel er der fuld opbakning fra Kræftens Bekæmpelse, som arbejder tæt sammen med PROPA.


PROPA deler hjemmeside med Kræftens Bekæmpelse, som er en tæt samarbejdspartner. Hos Kræftens Bekæmpelse bakker man PROPA op.

- Man kan altid diskutere, hvor nuanceret man skal være i en kampagne, men vi har et fantastisk godt samarbejde med PROPA og bakker deres arbejde op, siger direktør for Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, til TV2/FYN.

Alligevel mener både eksperter og politikere, at Kræftens Bekæmpelse burde interessere sig for, hvad deres tætte samarbejdspartner foretager sig.

- Når man som Kræftens Bekæmpelse nyder en enorm troværdighed blandt befolkningen, har man en pligt til at oplyse både om fordele om ulemper ved en kræftbehandling. I det her tilfælde overspiller Kræftens Bekæmpelses samarbejdspartner fordelene og underspiller ulemperne, siger folkesundhedsforsker John Brodersen til TV2/FYN.

- Det her er da også farligt for Kræftens Bekæmpelse, for når PROPA´s kampagne er så useriøs, stiller man jo også spørgsmål til, hvad der ellers foregår på området. Og det har Kræftens Bekæmpelse jo ingen glæde af, og derfor synes jeg da, man skal få ryddet op i egne rækker, udtaler sundhedsordfører Lone Dybkjær.

Selvom Kræftens Bekæmpelse støtter PROPA´s kampagne, vil man ikke tage ansvaret for indholdet.

- Nej, det kan vi ikke. PROPA er en selvstændig forening, som vi respekterer meget og har et ligeværdigt samarbejde med, slutter Arne Rolighed.



Debat

 Seneste debatindlæg Skriv indlæg

10/3 22.05

Manglende research hos TV2Fyn.

"TV2Fyn's udsendelse søndag aften afspejlede i den grad manglende research. Blot et par timers surfing på internettet kunne have gjort en absolut relevant udsendelse troværdig. I stedet for fik man et overfladisk indtryk af en alvorlig sygdom, som årligt dræber langt flere danskere end der dræbes i trafikken på de danske landeveje. Når nu ikke der findes et bedre indikator end Gleason score til at bestemme agressiviteten af den konstaterede prostata kræft, skal lægerne så bare sidde med hænderne i skødet og vente på, at alle de mange forsøg, der gøres på verdensplan, kan udmøntes i skabelsen af en mere præcis og velegnet indikator?

Det er der åbenbart en del politikere og eksperter, som slår sig til talsmand for. Burde man ikke i stedet anlægge betragtningen, at sparede menneskeliv fra prostata kræft er lige så vigtige, som sparede menneskeliv på de danske landeveje?

Sundhedsstyrelsen er da på banen og har udarbejdet retningslinjer til lægerne for vurdering af det bedst egnede tilbud til patienter, som ved grundig undersøgelse, biopsier, scintigrafi og MR-scanning er fundet velegnet til helbredende behandling. I mit tilfælde har lægerne fulgt denne vejledning til punkt og prikke, så hverken lægerne, sunhedsstyrelsen eller PROPA kan klandres for noget som helst.

Det er faktisk et nåleøje, at man som patient skal igennem for i det hele taget at komme i betragtning til en helbredende operation. Det indtryk efterlod udsendelsen desværre ikke, og det er nok denne misere, som har efterladt Lone Dybkjær og seerne det indtryk, at tusindvis af danske mænd hvert år bliver overbehandlet.

Det er en kendsgerning, at PSA prøven redder liv. Hvor meget kan det dog koste, at få taget en PSA prøve, når man alligevel er til kontrolbesøg hos lægen, hvor der sandsynligvis alligevel skal tages andre blodprøver?

Hvor mange milliarder bruger man ikke hvert år på at nedsætte antallet af trafikdræbte på de danske landeveje. Mig bekendt er hvert eneste trafikdræbt én for meget. Hvorfor er 1400 årlige dødsfald begrundet i prostata kræft så ikke 1400 for meget.

Typisk er der ikke andre indikatorer end en forhøjet PSA værdi, der indikerer en mulig prostatakræft, så lad os dog bruge den, indtil vi finder en bedre og mere præcis indikator for mulig prostata kræft."
- Kristian Laugesen Anmeld | Besvar | Citér
Relaterede nyheder
24-03-10 · kl. 13.01

Haarder kigger nøje på OUHs resultater

09-03-10 · kl. 14.22

Patientforening kører skræmmekampagne

08-03-10 · kl. 16.31

Overbehandling chokerer politikere

07-03-10 · kl. 08.00

Prostatakræftramte bliver overbehandlet

Nyheder fra forsiden:

Tre skoler skal lukkes i Middelfart

Middelfart  | Tre skoler står til lukning i Middelfart. I hvert fald hvis embedsmændenes forslag bliver vedtaget af kommunens politikere.

Flere fynske nyheder
Kerteminde  | Lindø varslede torsdag endnu en større fyringsrunde, og den rammer både timelønnede og funktonærer.
Krimi  | Fangerne i Statsfængslet i Nyborg synes, at de mangler kommunikation med ledelsen og har nedlagt arbejdet i fængslets værksteder. Og så er de utilfredse med, at de har mistet en gårdtur.
Krimi  | En 45-årig mand forsøgte onsdag aften at kvæle sin ekskæreste i hendes hjem på Østfyn.

Krimi  | Efter sin første dom for rufferi talte Anni Brinch både med Skat, revisor og advokat for at få gode råd til, hvordan hendes bordeller kunne køre videre lovligt.
Syddanmark  | Ventelisten skal ned på Børnepsykiatrisk afdeling i Odense. Derfor har Region Syddanmark nu bevilget et ekstra millionbeløb til afdelingen.
Sport  | Efter en kort periode i tyrkisk fodbold vender Jonas Troest tilbage til OB.


Seneste videoklip
Seneste videoklip om Fyn