Forside TV2/FYN+ TJENESTER Skriv selv Om TV2/FYN
Vejret i dag
Dag: 16°
Nat: 12°

Sol
Jævn vind
fra nordøst

Se seneste vejrudsigt
Send et tip

Send et tip, forslag eller en kommentar til TV 2/FYN.

Videoer i arkiv

Odense Rådhus Flakhaven
Foto: Finn Skyt
Børne- og kulturchefer må ikke få at vide, hvordan regeringen regner sig frem til millionbesparelser på deres område. Normal procedure, siger finansministeren

Mere information til artikel

Opdateret 20-03-10 · kl. 16.07

Nul adgang til beregning af spareforslag


Børne- og kulturchefer må ikke få at vide, hvordan regeringen regner sig frem til millionbesparelser på deres område. Normal procedure, siger finansministeren


Finansministeriet har haft godt gang i den sorte overstregningstusch i et brev til landets børne- og kulturchefer.

Cheferne ville vide, hvordan regeringen regner sig frem til, at kommunerne kan spare millioner af kroner ved afbureaukratisering.

På den baggrund har Odense Kommune officielt søgt aktindsigt i beregningerne bag forslagene, som regeringen præsenterede i efteråret, og som tilsammen - oprindeligt - skulle frigøre 884 millioner kroner i kommunerne. I disse måneder er mange kommuner i gang med at indarbejde disse forslag i deres budgetter.

Svaret til Odense Kommune kom fra Finansministeriet i form af en håndfuld sider, hvor alle beregninger var sværtet til.

Det forbløffer Klaus Majgaard, børne- ungechef i Odense Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen.

- Det er jo ikke statshemmeligheder, vi spørger til, men grundlaget for et officielt regeringsudspil. Vi ønsker blot at være en konstruktiv bidragyder til debatten om afbureaukratisering, og det er vi jo også ved at stille spørgsmål og kvalificere de konkrete forslag, der diskuteres, siger han og fortsætter:

- Vi er klar over, at tallene indgår i forhandlinger mellem regeringen og KL. Men regeringens forslag er meldt ud offentligt, og kommunerne anvender tallene i deres budgetlægning. Vi kan ikke se nogen saglig grund til, at vi ikke må se beregningerne. Hvilket hensyn skulle det beskytte?, siger Majgaard.

Finansministeriet begrunder de hemmelige beregninger således i sit brev:

- Dokumenterne udleveres med undtagelse af visse oplysninger af hensyn til regeringens lovgivningsarbejde og det offentliges økonomiske interesser.

I en skriftlig kommentar til kritikken siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V):

- De forslag, Odense Kommune omtaler, er forslag til forenklinger i lovgivningen, hvor vi er ved at udarbejde lovforslag. Efter helt almindelig praksis gives der ikke aktindsigt i lovforberedende arbejde. Det er helt almindelig praksis, siger ministeren.

Han tilføjer, at de beregninger, der ligger til grund for forslagene, nu vil blive drøftet med KL som aftalt i den såkaldte gensidighedsaftale fra 2008.



Debat

 Seneste debatindlæg Skriv indlæg
Flere artikler fra Odense
Odense  | Danskerne skal lære at cykle til og fra arbejde. Omkring de store byer planlægges deciderede cykelmotorveje med tre baner hver vej. Også i Odense.
Odense  | Politiet har udskrevet flere bøder end antaget til chauffører og vognmænd, som blæser på reglerne for miljøzoner.
Odense  | Normalt bliver museer og arkæologer betalt for at lave udgravninger i forbindelse med nybyggeri. Men nu graver Odense Bys Museer for egen regning. Udbygningen af Møntergården kræver nemlig arkæologiske undersøgelser først.

Odense  | "Værn om Danmark". Det er navnet på et nyt landsdækkende parti, der vil arbejde mod integration og det, de kalder stigende islamisering. Den tidligere voldsdømte Michael Ellegaard fra Odense står bag.
Sport  | Så er det slut med at skrive kontrakter med nye ishockeyspiller i Odense Bulldogs. Med det nyeste indkøb af svenske Christofer Löfberg mener klubben, at truppen nu er på plads.
Odense  | TV2 gik ud af første halvår i år med et lille underskud på en halv million kroner før skat mod et overskud i samme periode sidste år på 37 millioner kroner.


Seneste videoklip
Videoer fra Odense