22/03 15.37 2010
Opdateret: 23/03 09.06 2010
Fyn
Stor forskel på hjælp til incestofre
Incest Center Fyn er blandt de eneste i landet der tilbyder vedvarende og individuel professionel behandling til incestofre. Nu ønsker centrets leder, at deres laves et landsdækkende net af centre.
Link:
Incestcenter Fyns hjemmeside
Hos Incestcenter Fyn har man specialiseret sig i at hjælpe voksne med følgevirkninger efter incest eller andre seksuelle overgreb i barndommen. Det foregår med målrettet terapi både individuelt og i grupper. Nu håber de at få deres metoder kan blive udbredt til hele landet.
Læs også:
Politikere vil have landsdækkende hjælp til incestofre
Hvor incestofre i flere andre landsdele må nøjes med 10-12 timers behandling, får patienterne hos Incest Center Fyn gennemsnitligt 24 timer med en terapeut.
Centeret håber, at der i fremtiden vil være incestcentre over hele landet, der tilbyder tidsubegrænset og individuelt tilrettelagt behandling til ofre for incest.
Hos Incest Center Fyn oplever de at især mænd har svært ved at søge hjælp, hvis de har været udsat for seksuelle overgreb som barn. Det kan give problemer langt ind i voksenlivet.
I mandagens udsendelse kan du se Michael Rasmussens historie. Som barn var han udsat for seksuelle overgreb af en mand i sin landsby, og først efter 12 år med depressioner fik han talt ud og fik den rigtige hjælp.