Incest Center Fyn truet af lukning

Et sparekatalog fra Odense Kommune kan betyde at Incest Center Fyn må dreje nøglen om.

- Vi er meget rystede over de her forslag, siger Lone Westphal Eriksen, der er daglig leder af Incest Center Fyn, Lone Westphal Eriksen.

Fredag blev Incest Center Fyn og andre andre institutioner på udsatteområdet, præsenteret for Odense Kommunes sparekatalog.

For Incest Center Fyn betyder planerne at centret i værste fald må lukke. I bedste fald bliver tre ud af seks stillinger nedlagt.

- Begge dele vil jo være katastrofalt for os. Vi har lige fået bragt ventelisten ned fra 14 til seks måneder. Vores målgruppe råber jo ikke op, og vi kan ikke lade nogen lukke vores institution, så længe der i den grad er brug for os, siger Lone Westphal Eriksen.

Socialudvalget i Odense Kommune skal tirsdag 1. behandle en omfattende sparekatalog. Udvalget skal spare 30,8 millioner kroner, hvis der skal balance i budgetttet inden 2012.

Oversigt

    Oversigt