Den romantiske have på herregården Sanderumgaard er genopstået efter 200 års hvile. Oprindeligt blev haven grundlagt af adelsmanden Johan Bülow, og efter lang tids arbejde kan de nuværende ejere Erik og Susanne Vind nu åbne dørene for publikum og fremvise deres nyfortolkede bud på en romantisk have. Åbningen finder sted tirsdag d. 25 maj i overværelse af HM Dronningen, og fra tirsdag d. 26. maj er der åbent for publikum. TV2 Fyn+ følger med på åbningsdagen, hvor over 300 indbudte
20/05 15.04 2010
Opdateret: 20/05 15.09 2010
Sanderumgaard

Sanderumgaards Romantiske Have

Dronning Magrethe åbnede den romantiske herregårdshave på Sanderumgaard tirsdag 25. maj 2010. Se indslaget fra TV2/FYN+.
Sanderumgaards nuværende ejere Susanne og Erik Vind har gjort det til deres livs projekt at genskabe den over 200 år gamle og 15 hektarer store landskabshave.

Familien Vind har siden 1970èrne haft fokus på en renovering af haven, men først i 2006 kom det store gennembrud, da Realdania tilbød at støtte reetableringen af Den Romantiske Have i forbindelse med fondens indsats for bevarelse af kulturhistoriske haver.

Anlagt i 1793

Sanderumgaards Romantiske Have blev anlagt i 1793, da hofmarskal og kammerherre Johan Bülow (1751-1828) brat blev forvist fra hoffet. Han flyttede herefter til sit nyligt erhvervede gods på Fyn.

Johan Bülow var lidenskabeligt interesseret i botanik, så han gik straks i gang med at anlægge sin egen romantiske have.

Landskabshavens udformning med snoede stier og slyngede kanaler, skulle give den vandrende stadig nye og afvekslende naturscenarier, og lysthuse og monumenter blev placeret så vandet fra kanalerne og de små søer gav stemningsfulde spejlinger af havens himmel.

Lavede havedagbøger

Genskabelsen af haven har været mulig, fordi Johan Bülow var en detaljeret dokumentarist, som minutiøst nedskrev havens udvikling og beplantning i sine havedagbøger.

Også visuelt sørgede Johan Bülow for at dokumentere Den Romantiske Have. Han inviterede en række kunstnere til sin fynske herregård, hvor f.eks. J.F. Clemens udførte en serie kobberstik og C.W. Eckersberg, der siden blev kendt som ’den danske malerkunsts fader’, malede en række malerier fra haven.

Dette aspekt af Den Romantiske Have præsenteres på en udstilling på Fyns Kunstmuseum i form af malerier, kunst - og havedagbøger. Udstillingen viser blandt andet værker af Jens Juel og C.W. Eckersberg, samt et særligt afsnit om personen Johan Bülow og hans spændende historie.


Kommentér denne artikel
TV 2/FYN+ i aften 20:00
Video: Sanderumgaards Romantiske Have
Seneste udsendelse fra TV2/FYN+