Hver femte fynske skole er lukningstruet

De fynske kommuner er godt på vej til at gøre op med strukturen, hvor hvert lokalområde har sin egen folkeskole.

Syv fynske kommuner skal i det kommende efterår tage de tunge beslutninger om skolelukninger. Når debatten er slut, vil omkring 30 ud af Fyns 141 folkeskoler være forsvundet.

I Nyborg kan der blive lukket op mod syv folkeskoler, i Svendborg op mod tre, i Faaborg-Midtfyn bliver det mindst en, i Assens op mod syv og i Middelfart er det fire.
Odense skal også have den store tur, men intet er sluppet ud endnu.
På Nordfyn går debatten i gang på den anden side af sommerferien. Et gæt vil være, at op mod fem af de 14 skoler er i spil.

Ærø, Kerteminde og Langeland har alle været igennem skolelukninger og slipper i denne omgang.

Oversigt

    Oversigt