Vi bruger cookies!

tv2fyn.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2fyn.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>
Den fynske forfatter Jesper Wung Sung fra Svendborg har skrevet en ny roman om den sidste henrettelse i Svendborg

25/11 16.24 2010
Opdateret: 25/11 16.38 2010
SE FLERE FOTOS(2)
Kultur

Ny bog om den sidste henrettelse

Den fynske forfatter Jesper Wung-Sung fra Svendborg har skrevet en ny roman om den sidste henrettelse i Svendborg.
Bogen "Den sidste henrettelse" handler om en autentisk begivenhed på Fyn, nemlig den sidste henrettelse i Svendborg.

Den 15-årige Niels Nielsen blev dømt for pyromani og mord. Han blev dømt for at have slået arrestchefens 5-årige søn ihjel med en sten.

Bødlen kom rejsende fra Odense

Den 22. februar 1853 blev Niels Nielsen halshugget af bødlen Stengel, der kom rejsende fra Odense med sin økse. Henrettelsen foregik på galgebakken i Svendborg foran en stor menneskemængde.

- Det er denne drengs historie, som jeg fortæller over 24 timer. Fra han sidder i cellen til bødlen svinger øksen, fortæller Jesper Wung-Sung.

Bog nummer 16

Det er den 16. bog fra Jesper Wung-Sungs forfatterskab, der blev indledt med bogen "To ryk og en aflevering" fra 1998. Bogen blev også senere filmatiseret.

Og trods det historiske udgangspunkt er bogens tema aktuelt, mener forfatteren.

- Det er meget sjældent, at jeg skriver om noget historisk. Der har jeg kun gjort en gang før. Men "Den Sidste Henrettelse" er meget beslægtet med de emner, som jeg har behandlet i mine andre bøger. Det er den samme måde at diskutere liv og død, og vores prioriteringer i livet, fortæller Jesper Wung-Sung.

H. C. Andersen som journalist

Ved siden af drengens historie fortæller Jesper Wung-Sung også byens historie denne dag: Hvad tænker bagermesteren, borgmesteren, præsten og journalisten.

Jesper Wung-Sung har ladet H. C. Andersen være journalisten. Rollen tager udgangspunkt i H. C. Andersens egen beskrivelse af en henrettelse i sine dagbøger. En sætning herfra har Jesper Wung-Sung gjort til bogens motto: "Alle ville til denne henrettelse, den dag var en festdag."

Bogen "Den Sidste Henrettelse" udkommer i morgen fredag.

Se hele interviewet med Jesper Wung-Sung



Kommentér denne artikel

Artikler fra forsiden
Fyn

Risiko for at Fyn går i sort

Selskabet Vattenfall har planer om at lukke Fynsværkets største kraftværkskapacitet. Sker det forringes forsyningssikkerheden med strøm på Fyn.


Seneste videoklip
TV 2/Fyn er i luften - se med her
Aktiver livestream

Find indslag


Videoer fra kultur
Kultur-indslag fra februar 2011 til sep. 2014
Seneste videoklip
Gratis Nyhedsbrev

Med dagens fynske nyheder, overblik over ind- og udland og omtale af aftenens udsendelser på TV 2/FYN