Aasleff skal bygge dele af Odins-bro

Aarhus-virksomheden Aarsleff har indgået kontrakt med Odense Kommune om opførelsen af to engbroer i forbindelse med Odins Bro-projektet over Odense Kanal.

Broprojektet er en del af Kanalforbindelsen i Odense, hvor en fast vejforbindelse over kanalen skal være med til at lette trafikken i og omkring Odense.

Selve Odins Bro består af flere delelementer; engbroerne ud mod kanalen, en svingbro over kanalen og en dæmning.

Hele strækningen bliver firesporet med dobbeltrettet cykelsti og gangsti.

Engbroerne skal konstrueres på hver side af kanalen og bliver henholdsvis 80 og 280 meter lange og udføres som parallelbroer med en samlet bredde på 25 meter.

Foruden broerne skal Aarsleff også udføre en venteplads for skibsanløb i selve kanalen.

Kontrakten er på cirka 120 millioner kroner. Arbejdet begynder den 1. februar 2011 og afsluttes i november 2012.

Oversigt

    Oversigt