Skambidt af kamphund

Onsdag aften gik endnu en kamphund til angreb. Denne gang gik det ud over en Golden Retriever i Odense.

Den 23-årige Michelle Jensen gik som sædvanlig tur i kvarteret omkring Nyborgvej i Odense, da en kamphund kom springende ud fra en bil og gik til angreb. I første omgang bed den sig fast i halsen på Michelle Jensens 2-årige Golden Retriever. Michelle Jensen fik dog kamphunden til at slippe taget kortvarigt, hvorefter den bed sig fast i øret. Til sidst lykedes det dog den chokerede hundeejer at få dyrene skilt ad.

Ejeren af kamphunden fik en bøde, mens Michelle Jensen står tilbage med en dyrlægeregning på 6000 kroner.
- Det er ikke så meget pengene, men jeg kunne jo lige så godt have kommet gående med min lille søn, siger Michelle Jensen til TV2/FYN.

Siden juli sidste år har en strammere hundelov betydet, at det ikke længere er tilladt at anskaffe sig hunde af 13 forskellige racer. Blandt andre hunde af racen Amstaff, som i dette tilfælde stod bag angrebet.

Oversigt

    Oversigt