Sex-klinik i fare for at lukke

Præventions-klinikken og rådgivning om sex til unge i Odense risikerer at blive ramt af sparekniven.

Det fremgår af et sparekatalog, som embedsmændene i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense har udarbejdet.

Forslaget betyder at en årlig udgift på 800.000 kroner skal spares på lukning af Præventionsklinikken og ophør af samarbejdet med Sex og Sundhed.

Præventionsklinikken tillbyder oplysning og rådgivning om seksuel sundhed med særligt fokus på unge under 25 år.

Oplysning om sex og graviditet

Klinikken tilbyder sexual-undervisning for skoleklasser og andre grupper af unge. Og tilbyder individuel rådgivning for unge med hensyn til seksualitet, præventionsmidler, graviditetsmistanke og sex-sygdomme.

- Det vil være et stort tab, hvis Præventionsklinikken lukker. Det er et sted, hvor de unge kan henvende sig anonymt for at få råd og vejledning, og det betyder meget for de unge, siger Helle Stærmose, daglig leder for Sex & Sundhed.

Hvis samarbejdet med Sex & Sundhed bliver opsagt vil det være op til de praktiserende læger og til lærerne på folkeskolerne at rådgive om sexualitet og prævention.

Læs mere

Oversigt

    Oversigt