Håbefulde børn forsøgte sig for nylig til optagelsesprøven til Odense Balletskole. Lykkedes det at komme ind, venter der en skolegang fyldt med ballet, men også et pres for at bestå de årlige eksamener hvis drømmen skal fortsætte.
05/05 08.24 2011
Opdateret: 05/05 08.34 2011
Tv-omtale

Balletliv

I TV 2/FYNs nye serie, Balletliv, følger vi en række fynske balletdanseres vej fra de spæde trin på balletskolen til international stjernestatus.
En verden fyldt med intens træning, masser af prøver og forestillinger i hård konkurrence med de andre dansere om at få de eftertragtede roller.

Balletliv 1. afsnit - De Første Spæde Trin

Ballet 1
Mange håbefulde børn forsøgte sig for nylig til optagelsesprøven til Odense Balletskole. En prøve hvor musikalitet og ikke mindst en helt særlig fysik er et krav for at kunne komme ind. Lykkedes det at komme ind, venter der en skolegang fyldt med ballet, men også et pres for at bestå de årlige eksamener hvis drømmen skal fortsætte.

Sendes søndag d. 8.maj kl. 19.30

Balletliv 2. afsnit – Aspiranterne

Ballet 2
Efter at have klaret sig gennem balletskolen i både Odense og København er de to fynske piger Viktoria Falck-Schmidt og Benita Bünger kun et skridt fra målet om at komme ind i det Kongelige Balletkompagni.

Men inden de når så langt, skal de som aspiranter gennemføre to hårde år fyldt med intens træning og forskellige prøver og i hård konkurrence med de andre aspiranter om de eftertragtede roller.

Sendes søndag d. 15. maj kl. 19.30

Balletliv 3. afsnit – En plads i korpset

Ballet 3
Selvom 19-årige Benjamin Buza først startede på Odense Balletskole som 11-årig, har han klaret sig direkte gennem samtlige eksamener og er nu blevet korpdanser i Det Kongelige Balletkompagni.


Men som professionel balletdanser er der stadig pres for at holde formen, forbedre træningen og få de store roller. Den unge danser er i hård konkurrence med resten af kompagniet, især når der allerede er flere småskader, der driller.

Sendes søndag d. 22. maj kl. 19.30

Balletliv 4. afsnit – Stjernedanseren

Ballet 4
Balletdanseren Johan Kobborg er stjernedanser i Den Kongelige Ballet i London, men startede sin karriere som barn på Fyns Balletakademi og med hovedroller i festspillene i Den Fynske Landsby. Efter han kom ind i det Kongelige Balletkompagni, gjorde han lynkarriere, og i dag har han danset hovedroller på samtlige store udenlandske scener.

Men som 38-årig nærmer man sig pensionsalderen som balletdanser. Derfor er Johan Kobborg også begyndt at koreografere, og Den Kongelige Ballet i København har af den grund inviteret dens tidligere solodanser hjem for at sætte en helt ny ballet op.

Sendes søndag d. 29. maj kl. 19.30


Kommentér denne artikel

TV Fyn er i luften - se med her
Seneste videoklip

Find nyhedsindslag