Udvist af Danmark

Et dansk-brasiliansk ægtepar fra Odense opgiver nu kampen mod myndighederne og flytter til Norge. Den brasilianske kvinde har efter 11 år ikke kunnet få forlænget sin opholdstilladelse.

I morgen går det mod Norge, så rækkehuset i Odense er ved at blive pakket ned. Mere end 10 års utryghed om retten til at være i Danmark slutter nu.

- Nu står hun så kort før sin uddannelse er færdig, og jeg er i gang med min uddannelse. Nu blev det simpelthen for meget, så nu må vi tage skridtet og tage det i vores egne hænder og se, om vi kan få et liv i Norge, siger Lars Fasting Christensen, der er studerende i Odense.

- Jeg får det at vide gang på gang: Du er ikke god nok, du skal bare væk, og det er lige meget, hvad jeg har gjort. Så jeg har det virkelig skidt. Og jeg har det virkelig skidt med at forlade mine venner, min familie og det netværk, det har taget mig 10 år at bygge op, siger Cristina Fasting Christensen, der også er studerende i Odense.

Cristina har igennem de mange år fået forlænget sin opholdtilladelse gang på gang, men efter den seneste ansøgning i 2010 blev hun pludselig udvist.

En afgørelse som Udlændingeservice, her på TV 2/Fyn, erkendte var behæftet med fejl.

Derfor tog Udlændingeservice sagen op igen, og det er så endt med at man fastholder udvisningen - og odenseparret orker nu ikke at kæmpe videre. Nu flytter de til Norge.

- Vi er velkomen. Vi har undersøgt det og ringet til den norske ambassade og konsulatet og spurgt dem, hvordan er reglerne, men I kan bare komme, der er ikke noget, siger Cristina Fasting Christensen.

Og Lars fasting Christensen fortsætter:

- Slår man op på deres hjemmeside, så er det to sider, der er let overskuelige med deres regler. Enhver kan jo prøve at slå op på de danske hjemmesider for Udlændingeservice. Der bliver man jo druknet i paragraffer, der næsten er umulige at forstå.

Se hele historien i linket øvert til venstre i artiklen.

Se hele Cristinas hitorie her

Oversigt

    Oversigt