Flere skud affyret i motionscenter

Lidt før klokken 10 blev der affyret flere skud i et motionscenter i Skt. Hans Gade i Odense.

- Klokken 9.42 modtog vi en anmeldelse om, at der var affyret flere skud i motionscenteret i Skt. Hans Gade i det centrale Odense. Vi er på gerningsstedet, som er afspærret, og nu er der en efterforskning i gang, hvor afdelingen for personfarlig kriminalitet er på stedet, siger vagtchef ved Fyns Politi, Lars Thede.

Ifølge politiet er der ingen sårede, og politiet har endnu ingen anholdte i sagen.

- Vi har ikke noget motiv, og vi ved heller ikke, hvor mange skud der er blevet affyret, siger Lars Thede.

Motionscenteret Rawi Excercise ligger Skt. Hans Gade 30, mellem Tolderlundsvej og Skibhusvej.

Oversigt

    Oversigt