IPad skal erstatte papir

I Odense er det måske snart slut med trykte dagsordner sendt med posten til politikernes hjemmeadresser. IPads skal erstatter papir.

Hvert byrådsmedlem skal udstyres med en iPad, som de kan læse dagsordnerne på. Sådan lyder forslaget, som Odenses Økonomiudvalg skal tage stilling til på onsdag.

Kommunen kan i første omgang spare over 100.000 kroner ved at gå over til den nye ordning. Blandt andet på porto og trykning.

I brug fra april

Med en iPad kan politikerne kommentere i dagsordnerne, og det giver bedre muligheder for vidensdeling og dialog politikerne imellem og med tiden også mellem politikere og embedsfolk.

Når de nye systemer er udviklet, forventer Odense Kommune at spare over 300.000 kroner pr. byrådsperiode ved at undgå at trykke og sende dagsordner ud.

Hvis Økonomiudvalget siger ja til beslutningen, vil den træde i kraft pr. april.

Oversigt

    Oversigt