Politiet efterlyser to mænd, der torsdag begik røveri i Svendborg, og snittede offeret med en kniv.
Foto: Arkiv
12/01 14.08 2012
Opdateret: 12/01 18.27 2012
Krimi

Hjemmerøveri i Svendborg

Fyns politi modtog torsdag klokken lidt over ni via alarmcentralen en anmeldelse om røveri på en privatadresse på Wiggers Park i Svendborg.

To maskerede mænd bankede på døren til boligen, og da forurettede, der er en 30-årig dansk mand, åbnede døren, blev han presset ind i lejligheden under trusler med kniv.
Han blev i forbindelse med røveriet overfladisk snittet med kniv på begge arme, hals, brystet og på ryggen, men han fik ingen alvorlige skader.

Røverne forlangte penge og narkotika, og de fik udleveret et mindre pengebeløb, som er under 1000 kroner.

De forlod stedet via boligens hoveddør og herefter i ukendt retning. Røveriet betegnes som et røveri i narkokredse.

Forurettede er ikke tilmeldt adressen, men passer lejligheden for en bekendt.

Gerningsmændende, der talte dansk, beskrives som:

A. mand, muskuløs, ca. 180 cm høj, iført mørk elefanthue, medbragte kniv. intet yderligere.

B. mand, spinkle, ca. 175 cm høj, iført mørk elefanthue, blålig H2O trøje med hvid stribe over brystet.

Lokalpolitiet i Svendborg søger vidner, der kan have observeret noget, som kan være relevant i forbindelse med røveriet; både før og efter.

For eksempel signaliserede personer, flugtretning, køretøjer, signalement, efterladt beklædning og lignende.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Her begik to mænd torsdag hjemmerøveri


Vis Hjemmerøveri i Svendborg på et større kort


Kommentér denne artikel

Artikler fra forsiden
Odense

Tour de Plejecenter

Ældre på Odenses plejecentre har fået deres egen udgave af Tour de France. 4 etaper med cykling på eldrevne cykler skal der til, før vinderholdet kåres.



TV Fyn er i luften - se med her
Videoklip om krimi

Find indslag

Krimi-indslag fra februar 2011 til marts 2012
Seneste videoklip
Gratis Nyhedsbrev

Med dagens fynske nyheder, overblik over ind- og udland og omtale af aftenens udsendelser på TV 2/FYN