Vi bruger cookies!

tv2fyn.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2fyn.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>
Borgmester Morten Andersen og Nordfyns Kommune vil lave en TV-reklame for at få flere til at flytte til kommunen.
Foto: Arkivfoto
13/01 13.05 2012
Opdateret: 13/01 13.57 2012
Nordfyn

Nordfyns Kommune laver TV-reklame

Med en ny reklamefilm vil Nordfyns Kommune forsøge at tiltrække borgere til at bosætte sig i kommunen. Det er især børnefamilier og unge veluddannede den er ude efter.
Nordfyns Kommune vil forsøge at lokke nye tilflyttere til kommunen. Ikke med avisannoncer eller andre traditionelle metoder, men i stedet med dens helt egen TV-reklame.

- Vi har et forholdsvist lille reklamebudget, så vi prøver at differentiere os ved at lave en reklamefilm, i stedet for de traditionelle avisannoncer, siger Nordfyns borgmester Morten Andersen (V).

- Bare det at du som journalist ringer og spørger til det, viser jo, at det har en virkning. Hvis vi havde valgt avisannoncer, havde du jo ikke ringet.

Morten Andersen ved endnu ikke, hvad reklamefilmen helt præcist skal handle om, men han håber, at den bliver klar til at blive vist i løbet af foråret. Kommunens markedsføringsprojekt for 2012 er 389.000 kroner.

Ud og hjem igen

Kommunen håber med TV-reklamen at lokke især to grupper til at slå sig ned på Nordfyn.

- Vi vil gerne have børnefamilier, og så vil vi også gerne have vores 'egne' borgere hjem igen, siger Morten Andersen.

Med 'egne' borgere mener han unge, der er flyttet fra kommunen for at tage en videregående uddannelse.

- Jeg er med på, at det er svært at blive boende på Nordfyn, hvis man gerne vil tage en lang uddannelse. Men vi vil gerne have, at de flytter tilbage, når de er færdige, siger Morten Andersen.

Borgmester Morten Andersen er i øvrigt ikke helt ny inden for reklamebranchen.

I sommer medvirkede han og flere byrådsmedlemmer i en reklamefilm for KiMs kartoffelchips sammen med den fiktive figur 'Jørgen'.


Kommentér denne artikel

Artikler fra forsiden
Ærø

Ærøsund skaber splid til det sidste

Efter en årelang kamp ligger det fast, at den gamle Ærøsund færge bliver sænket ud for Svendborg om 14 dage. Men nu slås politikerne på Ærø, om det skal være muligt at overvære sænkningen fra kunstfærgen MF Ærøskøbing.


Seneste videoklip
TV 2/Fyn er i luften - se med her
Aktiver livestream

Find indslag


Videoer fra Nordfyn
Seneste videoklip
Gratis Nyhedsbrev

Med dagens fynske nyheder, overblik over ind- og udland og omtale af aftenens udsendelser på TV 2/FYN