Politiets fartkontrol er skyld i, at to tyve onsdag bliver fremstillet i grundlovsforhør for indbrud og tyveri.
18/01 08.18 2012
Opdateret: 18/01 16.51 2012
Krimi

Tyve taget for at køre for stærkt

To indbrudstyve blev taget i fartkontrollen, efter de havde fyldt bilen med designermøbler og B&O anlæg.
To indbrudstyve burde nok have kørt lidt roligere fra deres indbrud i Bogense tirsdag formiddag. Det var nemlig deres hastighed, der fældede dem som tyve.

- Tirsdag formiddag var der indbrud på Dådyrvænget i Bogense. To gutter, vi kender ret godt, begik indbrud i en villa, hvor de stjal designermøbler og et B&O anlæg, siger vagtchef Jesper Fält, Fyns Politi.

Tyvene kørte fra Bogense mod Odense i en hvid Opel Zafira, men blev taget af politiets fartkontrol på Middelfartvej.

- De nægter at stoppe, så vi sætter efter dem, og de forulykker ved Kratholmvej/Fangelvej, hvor vi anholder dem. I bilen havde de 10 Nanna Ditzel stole og et B&O anlæg, de havde stjålet i Bogense, fortæller vagtchefen.

Tyvene kender politiet i forvejen. Der er tale om to mænd fra Odense på 22 og 25 år, og de bliver fremstillet i grundlovsforhør senere onsdag, sigtet for tyveri.

De to tyve kom ikke til skade, da de kørte galt i bilen.

Her stjal tyvene stole og stereoanlæg


Vis Dådyrvænget 4, Bogense på et større kort


Kommentér denne artikel

Artikler fra forsiden
Odense

Tour de Plejecenter

Ældre på Odenses plejecentre har fået deres egen udgave af Tour de France. 4 etaper med cykling på eldrevne cykler skal der til, før vinderholdet kåres.



TV Fyn er i luften - se med her
Videoklip om krimi

Find indslag

Krimi-indslag fra februar 2011 til marts 2012
Seneste videoklip
Gratis Nyhedsbrev

Med dagens fynske nyheder, overblik over ind- og udland og omtale af aftenens udsendelser på TV 2/FYN