Odense Arrest kalder det tragisk, at den unge mand begik selvmord. Men afviser, at man kunne have gjort noget anderledes for at forhindre det.
23/01 18.36 2012
Opdateret: 23/01 19.07 2012
Relaterede artikler
15/02 15.00 2012

Selvmorder var indblandet i narkohandel

26/01 10.41 2012

Familie fik intet at vide

25/01 18.24 2012

Tilbyder familie møde efter selvmord

24/01 13.36 2012

Kritik af Fyns Politi i sag om selvmord

Krimi

Ung mand begik selvmord i Odense Arrest

En 19-årig mand begik selvmord i politiets varetægt torsdag eftermiddag i sidste uge.
Selvmordet fandt sted i Odense Arrest, og nu sidder familien tilbage frustrerede og uvidende. De vil vide, hvad deres søn og bror - Martin Østergaard - havde gjort, men det kan de ikke få at vide af politiet.

Martin Østergaard blev anholdt tirsdag i sidste uge i Svendborg. Dagen efter blev han varetægtsfængslet i fire uger for lukkede døre.

Torsdag den 19. januar begik Martin Østergaard selvmord i arresten i Odense. Om aftenen tog politiet ud til familien.

- Vi fik at vide, at han havde hængt sig selv - mere måtte vi ikke få at vide, siger den afdødes søster, Tina Østergaard, til TV 2/FYN.

Martin Østergaards familie havde ingen anelse om, at han var involveret i nogen form for kriminalitet, De sidder tilbage i sorg og frustrede over ikke at vide, hvorfor Martin blev anholdt, og hvad der fik ham til at tage sit eget liv.

- Bare det at vide, hvad han har gjort. Det ville være nok for mig. De behøver ikke gå i detaljer, siger Tina Østergaard.

Men på grund af efterforskningen i sagen, vil Fyns Politi ikke oplyse om, hvad Martin Østergaard blev varetægtsfængslet for.

- Vi bliver nødt til at overholde loven i den her forbindelse - og den er altså uanset om man er levende eller død, at man har ret til at det her bliver mellem myndighederne og den pågældende, siger Johnny Schou, politiinspektør ved Fyns Politi, til TV 2/FYN.

Martin Østergaard havde skrevet et brev til sin mor før han hængte sig i cellen i Odense Arrest. Men det brev kunne hans mor først få udleveret mandag - fire dage efter sin søns død

- Det burde tilhøre os, men det kunne vi ikke få før mandag, siger den afdødes søster, Tina Østergaard.

- Hun får det så hurtigt, som vi kan. Vi er nødt til først at undersøge, om det her brev er noget, der kan ødelægge den efterforskning vi er i gang med, siger Johnny Schou, politiinspektør ved Fyns Politi.

Familien kan nu søge om aktindsigt i sagen, men på grund af efterforskningen kan der gå lang tid før, de får vished om, hvorfor Martin Østergaard i første omgang blev fængslet.

Familien fortæller TV 2/FYN, at de ikke føler, de kan komme videre på grund af den uvished, der er om Martin Østergaard forbrydelse.


Kommentér denne artikel

Artikler fra forsiden
Erhverv

Fornem pris til fynsk vin

Vingården Nyholmgaard Vin i Marslev har vundet en bronze-medalje ved international vinkonkurrence.



TV Fyn er i luften - se med her
Videoklip om krimi

Find indslag

Krimi-indslag fra februar 2011 til marts 2012
Seneste videoklip
Gratis Nyhedsbrev

Med dagens fynske nyheder, overblik over ind- og udland og omtale af aftenens udsendelser på TV 2/FYN