Det kolde vejr er skidt for fuglene men godt for jægerne. Og det har nu udløst en strid om jagt på Odense Fjord. Frosten tvinger fuglene ud i isfrie områder, og så er der rent tag-selv-bord for jægerne.
Fotograf: Peter Clowes

26/01 13.46 2012
Opdateret: 26/01 14.10 2012
Odense

Isen hjælper jægere

Når frosten dækker store dele af Odense Fjord med is, er områdets fugle henvist til at opsøge våger inde i bunden af fjorden, hvor jægerne kan tage for sig.

Link: Bekendtgørelse om Odense Fjord vildtreservat

Danmarks Naturfredningsforening i Odense vil have udvidet de fredede områder i Odense Fjord.

Årsagen er, at i kolde vintre presser isen fuglene væk fra de nuværende fredede områder og ind i områder, hvor jagt er tilladt.

Link: Naturstyrelsen om Odense Fjord


De seneste dage har formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Odense, Kurt Due Johansen, observeret livlig trafik af jægere i bunden af fjorden, som varmt vand fra Odense Å og Fynsværket holder isfri.

Ærgreligt

Link: Jagtlovgivning hos Danmarks Jægerforbund

Kurt Due Johansen erkender, at jægerne ikke gør noget ulovligt.

- Men det er ærgreligt, at mellem fem og ti jægere har lov til at ødelægge oplevelsen for områdets naturelskere, siger Kurt Due Johansen.

Link: Om det Grønne Råd


Han peger desuden på, at Odense Kommune har brugt mange penge på at gøre Stige Ø til at attraktivt sted at komme for både naturelskere og dyrelivet.

Vil ændre fredningsgrænser

Link: TV 2/FYN på Facebook

Formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Odense, Kurt Due Johansen, vil tage sagen op i det Grønne Råd, som tæller alle foreninger og andre, som har interesse for Odense Fjord.

- Måske er det på tide at udvide de 16 år gamle fredningsgrænser i fjorden, siger han.

Jæger afviser

Medlem af det Grønne Råd for Danmarks Jægerforbund, Stig Rasmussen, afviser at ændre på fredningsgrænserne.

- De mellem fem og ti jægere på fjorden er så få, at deres jagt ikke er nogen trussel for fuglebestanden, siger han.

Se mere i TV 2/FYN klokken 19.30

Giv din mening

Synes du, det er i orden, at jægerne skyder fugle, der er trængt af isen i Odense Fjord?

Giv din mening til kende i debatten herunder eller på TV 2/FYNs Facebook-side ved at følge linket øverst til venstre.


Kommentér denne artikel

TV Fyn er i luften - se med her
Videoer fra Odense

Find indslag

Seneste videoklip
Gratis Nyhedsbrev

Med dagens fynske nyheder, overblik over ind- og udland og omtale af aftenens udsendelser på TV 2/FYN