Branden undersøges nærmere

Tirsdag formiddag går politiets brandteknikere og efterforskere i gang med at undersøge årsagen til den brand, der mandag aften hærgede Bækholmskolen.

Hvad der er årsag til, at Bækholmskolen mandag omkring klokken 20 begyndte at brænde, er endnu uvist.

Branden er slukket på Bækholmskolen, den tidligere Tornbjerg Skole, og nu går arbejdet i gang med at klarlægge, hvorfor den er opstået.

- Nu har vi overtaget sagen, så her til formiddag går vi i gang med at undersøge, hvad der et sket, siger vicepolitikommissær Jack Liedecke fra Fyns Politi.

Mandag ville politiet ikke udelukke, at branden kunne være påsat, men i dag er politiet meret forbeholdent.

- Jeg vil ikke lægge mig fast på noget som helst endnu. Nu er det blevet dagslys, nu er ilden slukket, og så må vi se, hvad hvad vi finder. jeg vil ikke komme med noget bud på det endnu, siger Liedecke, og fortsætter:

- Forhåbentlig er vi en hel del klogere over middag.

Skoleleder: Det er uvirkeligt

Skoleleder Susan Stage blev informeret om branden, kort tid efter den opstod, og hun blev chokeret over, at skolen stod i flammer.

- Brand er noget uhyggeligt, uvirkeligt noget. Det eneste, jeg kunne tænke var, at der gudskelov ikke var børn på skolen, fordi det var om aftenen, siger hun.

Undervisningen er aflyst tirsdag og onsdag, men Susan Stage håber, at man kan geoptage undervisningen igen torsdag, på den del af skolen, der ikke er brandskadet.

- Det håber jeg på. Nu er vi ikke så mange på skolen, så hvis vi rykker sammen i bussen, så håber jeg det går, siger hun.

Oversigt

    Oversigt