Det bliver måske slut med tilskud til at få sit barn passet hos en privat dagplejer.
Foto: Arkiv
07/02 17.49 2012
Opdateret: 07/02 18.30 2012
Fyn

Privat dagpleje kan blive nedlagt

Regeringen vil nu se på om, det skal være slut med at give tilskud til privat pasning eller endda helt nedlægge den. Regeringen får opbakning fra FOA, mens oppositionen og de private dagplejere raser.

Forskellen mellem en kommunal og en privat dagplejer er først og fremmeste tilsynet.
I en dagpleje kommer repræsentanter fra kommunen ofte på besøg, for at sikre, at de pædagogiske lærerplaner overholdes, og børnene bliver passet i et godt og udviklende miljø.
I en privatpasning kommer tilsynet kun på besøg for at sikre, at børnenes sikkerhed er i orden, og børnepasseren egner sig til at passe børn.

Derudover kan kommunen henvise børn, der har det svært til den kommunale dagplejer, mens en privat dagplejer selv bestemmer, hvem man vil passe.
Det er også den private passer, der bestemmer, hvor meget det skal koste at få sit barn passet. Forældrene, der bruger privat børnepasning, får et tilskud fra kommunen på 75 procent af prisen for pasningen.
Dog kan tilskuddet ikke være på mere, end det beløb kommunen bruger på at passe børnene i offentlige pasningstilbud.

Klokken 19.30 kan du se debat mellem Annette Vilhelmsen (SF) med Jane Heitmann (V).


Kommentér denne artikel

Artikler fra forsiden
Krimi

31-årig kvinde forsvundet i Odense

Fyns Politi efterlyser en 31-årig kvinde, der mandag forsvandt fra sin bopæl i Odense.



TV Fyn er i luften - se med her
Videoklip om hele Fyn

Find indslag

Seneste videoklip
Gratis Nyhedsbrev

Med dagens fynske nyheder, overblik over ind- og udland og omtale af aftenens udsendelser på TV 2/FYN