Fynbo bosat i USA er så træt af indbrud i sit sommerhus i Svanninge Bakker, at han udlover en dusør på ialt 100.000 kroner
Fotograf: Kristina Thiesen
08/02 12.37 2012
Opdateret: 08/02 14.53 2012
Krimi

Sommerhus-ejer udlover kæmpe dusør

En fynbo bosat i USA er så arrig over indbrud i sit sommerhus i Svanninge Bakker, at han udlover en dusør på ialt 100.000 kroner for opklaring af tyverierne.
Søren Dam, som bor i USA det meste af året, har under to indbrud fået stjålet en række værdifulde ting.

Blandt andet en Polaris ATV 850 Sportsman (se foto), en 40 tommer fladskærm, Royal Copenhagen stentøjsfigurer, diverse værktøj, nøgler, fjernbetjening til garage og andet.

Det er han så træt af, at han udlover to dusører på ialt 100.000 kroner.

- Jeg betaler 50.000 kroner for oplysninger, der fører til pågribelse af de usle tyve og 50.000 kroner for at få de stjålne ting tilbage.

Eventuelle henvendelser skal rettes til Fyns Politi, Faaborg-Midtfyn, via 114.

Søren Dam er født og opvokset i Glamsbjerg.

Han har været direktør for et større firma i Brasilien og tilbringer nu sit otium i USA, men har beholdt sit sommerhus i Svanninge Bakker, hvor han kommer nogle gange om året.


Kommentér denne artikel

Artikler fra forsiden
Erhverv

Fornem pris til fynsk vin

Vingården Nyholmgaard Vin i Marslev har vundet en bronze-medalje ved international vinkonkurrence.



TV Fyn er i luften - se med her
Videoklip om krimi

Find indslag

Krimi-indslag fra februar 2011 til marts 2012
Seneste videoklip
Gratis Nyhedsbrev

Med dagens fynske nyheder, overblik over ind- og udland og omtale af aftenens udsendelser på TV 2/FYN