Vi bruger cookies!

tv2fyn.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2fyn.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>
En klinik på OUH, der udelukkende skal fokusere på musikeres arbejdsskader opstår på OUH i de næste måneder, som den første i Danmark. Målet er at give en lille - nok lidt overset - gruppe patienter en specialiseret behandling.

10/02 16.56 2012
Opdateret: 10/02 17.32 2012
Erhverv

Musikklinik på OUH

En klinik på OUH, der udelukkende skal fokusere på musikeres arbejdsskader opstår på OUH i de næste måneder. Målet er at give en lidt overset gruppe patienter en specialiseret behandling.
Nede i Cykelkælderen under koncerthuset, i en bar gang, står solobasunist i Odense Symfoniorkester Robert Holmsted og øver.

Han står der, fordi han passer på sine ører. Akustikken i den lange gang minder om koncertsalens - den potente lyd fra hornet hamrer ikke direkte tilbage i hovedet på ham.

- For 20 år siden, da jeg startede, da tænkte jeg overhovedet ikke over det. Men så begyndte man at snakke om tinnitus, og så tænkte jeg, hvad kan jeg gøre for at gøre det bedre. Man skal være opmærksom på det rum, man øver i, og et instrumentet der giver meget lyd, kræver også et stort rum at øve i, siger Robert Holmsted.

Tinnitus og slidskader i skulder, albuen og fingre er realiteten, der først de senere år er gået op for alvor for musikerverdenen.

Middelalderlige torturredskaber

- Hvis du ser på et symfoniorkesters instrumenter, så kunne de godt ligne en samling torturinstrumenter fra middelalderen. Den måde de er konstrueret på. Man ville aldrig nogensinde konstruere et moderne arbejdsredskab på den måde, så det giver nogle specielle udfordringer til os, der skal betjene instrumenterne, siger orkesterchef Jesper Rützou Rosenkilde.

Og når arbejdsskaderne opstår har flere ph.d.-studier på OUH vist, at musikerne ikke møder den store forståelse i sundhedssystemet.

Derfor skal der nu etableres en decideret musikerklinik på OUH - den første af sin art i Danmark.

- De føler sig ofte lidt misforstået, når de møder sundhedsvæsnet, fordi man ikke rigtig har nogen ide om, hvad det går ud på at være musiker, siger ledende overlæge på OUHs arbejds- og miljømedicinske klinik Lars Brandt.

Endnu er langt fra alle detaljer på plads; hvor klinikken skal ligge og hvilke specialer, der skal inddrages.

Men forskning i og behandling af tinnitus ligger ihvertfald lige til højrebenet.

- Det lydtryk, vi kan blive udsat for i et symfoniorkester, er jo tit et lydtryk som man på alle andre arbejdspladser ville skærme af og dæmpe omgående, fordi det simpelthen er for kraftigt. Men det er jo vores opgave at producere den lyd, så derfor er vi nødt til at leve med den og nødt til at gøre det på den bedst mulige og mest skånsomme måde, siger Jesper Rützou Rosenkilde.

Robert Holmsted håber på et arbejdsliv fyldt af sprøde toner mange år endnu. Derfor er han begyndt at age sine forholdsregler.

- Hvis jeg kan mærke, at det begynder at gøre ondt når jeg har øvet mig meget, så stopper jeg, siger han.


Kommentér denne artikel

Artikler fra forsiden
Nordfyn

Fire-årig gik hjem uopdaget

Den fire-årige Casper Liedicke forlod børnehaven Græshoppen i Lunde ved Otterup og gik hjemad uden at nogen på børnehaven opdagede det.


Seneste videoklip
TV 2/Fyn er i luften - se med her
Aktiver livestream

Find indslag


Videoklip om erhverv
TV 2/Fyn sætter fokus på erhvervslivet og økonomien. Når virksomhederne udvider eller fyrer medarbejdere, har det konsekvenser for os alle. Vi har ambitioner om at levere reportager med indsigt og konsekvens. Skriv til vores erhvervsredaktion med journalist Pernille Kjær Nielsen på erhverv@tv2fyn.dk
Erhvervs-indslag fra februar 2011 til februar 2014
Seneste videoklip
Gratis Nyhedsbrev

Med dagens fynske nyheder, overblik over ind- og udland og omtale af aftenens udsendelser på TV 2/FYN