13/02 08.23 2012
Opdateret: 13/02 08.52 2012
Svendborg
Kritik af køreundervisning i Svendborg
Kørelærernes formand i Svendborg retter skarp kritik mod sine egne kolleger i byen. Han mener, de bryder loven ved at bruge for meget computer og for lidt tavleundervisning i teori.
Henrik Lauridsen, der er formand for kørelærerne i Svendborg, kritiserer flere kørelærere i Svendborg for at bryde loven.
Loven foreskriver, at der skal være reel undervisning. Men Henrik Lauridsen mener, at flere kørelærere blot giver eleverne et login til et PC-baseret undervisningsprogram.
- Det er ikke lovligt kun at lade elever lære via PC-baseret selvstudium, siger Henrik Lauridsen.
Præcisering
I et indslaget fra søndag aften fortæller vi, at det er ulovligt, når køreskolen Lene og Birger Sand bruger computere i teoriundervisningen. Det er ikke korrekt, og vi skal derfor præcisere, at det er lovligt at anvende computere i forbindelse med teoriundervisningen.
TV2/FYN beklager fejlen.