Et middel til at opspore og standse seksuelle overgreb tidligt er såkaldte skriftlige beredskaber, der gør det tydeligt for alle i kommunen, hvem der skal gøre hvad, hvis der er en mistanke om overgreb.
Det skriftlige beredskab kan beskrive de tegn, som for eksempel pædagoger eller lærere bør reagere på, og det beskriver også, hvor læreren skal henvende sig, hvis han får en mistanke.
- Det er vigtigt at få understreget, at den enkelte ansatte ikke skal kunne bevise, at der foregår overgreb. Det er vigtigt, at mistanken kommer frem, så vi som sociale myndigheder eller politiet kan få undersøgt, om der er noget i det her eller ej, forklarer Jørgen Kyed, der er fagsekretariatschef i Børne- og ungerådgivningen i Faaborg-Midtfyn Kommune.
De fleste vil have beredskaber, Ærø tvivler
I 2011 udgav Videnscenter for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn en rapport, der viser, at 70 procent af de syddanske kommuner enten havde eller var i gang med at lave et skriftligt beredskab på området.
Efterfølgende skrev socialminister Karen Hækkerup til alle landets kommuner med et klart buskab, hun ville have de sidste kommuner til at lave beredskaber.
I Rapporten fra 2011 kan man ikke se, hvilke kommuner der har beredskaber, men TV 2/FYN har nu undersøgt de fynske kommuner.
Her svarer Nordfyn, Middelfart, Assens, Nyborg, Langeland, Odense og Nyborg, at de allerede har skriftlige beredskaber.
I Kerteminde er man kun uger fra at være klar med et beredskab, mens Svendborg netop er gået i gang med inspiration fra ministerens brev.
På Ærø er der til gengæld ikke sat noget arbejde i gang, men efter at TV 2/FYN henvendte sig, har kommunens socialudvalgsformand Anders Johansson nu besluttet, at sagen skal tages op på næste udvalgsmøde.
- Vi har hidtil fokuseret på den generelle børnepolitik, men når der nu bliver sat fokus på det her, vil vi da diskutere, om vi skal have et decideret skriftligt beredskab, siger Anders Johansson.
Nødvendigt også i små samfund
Hos Red Barnet håber man, at Ærø også beslutter sig for at lave et beredskab, det forklarer psykolog Kuno Sørensen:
- Især i mindre kommuner, hvor man har meget personkendskab til hinanden kan det være nødvendigt. Vi ved fra den type sager, at hvis man har et personligt kendskab til den mistænkte, så tror man oftest ikke, at det er sandt, og så vil man ikke kunne håndtere sådan en sag professionelt.
Øverst til venstre på siden er der både links til rapporten og til gode råd om, hvilke signaler hos børn, man skal reagere på. Se mere om sagen onsdag 1930 på TV 2/FYN.