Entasis vinder Thrige-konkurrence

Det københavnske arkitektfirma Entasis har vundet projektkonkurrencen om at omdanne bymidten i Odense. Det erfarer TV 2/FYN fra flere kilder.

Det er Odense Kommune og Realdania, der sammen gennemfører det historiske byomdannelsesprojekt, hvor Thomas B. Thriges Gade skal lukkes, og til sidst var der tre finalister med hver deres bud på fremtidens Odense bymidte.

Og det blev Entasis, der vandt konkurrencen, erfarer TV 2/FYN. Det vil tirsdag eftermiddag blive offentliggjort på et pressemøde.

Entasis stod blandt andet bag stregerne til Carlsbergs bæredygtige bydel i Valby og vandt i 2009 "Nykredits Arkitekturpris".

I forbindelse med udpegningen af tre finalister skrev en dommerkomitée følgende bemærkninger til Entasis' projekt:

* Forslaget skaber en nord-sydgående forbindelse af mere urban karakter end den nuværende Thomas B. Thrigesgade, hvor letbanen vil sno sig gennem eksisterende og ny bebyggelse.

* Forslaget fremhæves for sin klare byrumstrategi og fordeling af playspots i bymidten, og Thomas B. Thriges gades
bevægede forløb.

* Ud over at være rumdannende bidrager de to sydlige karreer til bylivet med forskellige butikslejemål o.l. i underetagen og rummer i de øvrige etager 40 % boliger og 60 % erhverv - alt inden for fem-otte etager.

* Ideen med tre henholdsvis to adgange til parkeringskældrene er attraktiv og giver fleksible adgangsmuligheder både hvad angår den radiære trafik ud af og ind mod centrum samt til hovedfordelingsvejene på tværs.

* Forslaget skal fremhæves for at have placeret adgange til p-anlægget fra alle byggefelter.

* Forslaget ønsker at der skal skabes vidensopbygning og information for borgerne og at ideer skal testes og afprøves gennem midlertidige installationer.

* Forslaget er det mest overbevisende vurderet på klarhed og målrettet bearbejdning af bærerdygtighed i de efterspurgte elementer. Det har de højeste ambitioner og til dels også fl est bærerdygtige løsninger.

* Der er god forståelse for projektets økonomiske realisering mht. ind- og udbetalinger samt ikke mindst de "forbundne" kar - parkering og salg af byggeretter.

Det er på det cirka 51.000 kvadratmeter store areal, der i dag er dækket af Thomas B. Thriges Gade, og hvor der hver dag kører 30.000 biler, at byomdannelsesprojektet skal ske.

Mere om Entasis´vinderprojekt

Oversigt

    Oversigt