Vi bruger cookies!

tv2fyn.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2fyn.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>
I fremtiden kan vores madrester blive omdannet til varme i radiatoren. Fyn kan blive det første sted i landet, hvor biogas bliver produceret og sendt ud på det almindelige naturgas- net.

28/02 08.27 2012
Opdateret: 28/02 18.26 2012
Erhverv

Fritureolie og madaffald i radiatoren

Fritureolie, madaffald og alkohol skal fremover bruges i produktionen af naturgas på Fyn. Selskabet N.C. Miljø skal sammen med Naturgas Fyn omdanne affald til biomasse.

Læs også: Madrester giver kulør og fjerner rynker

Det nye opgraderings- og biogasanlæg kommer til at ligge ved Ørbæk på N.C. Miljøs adresse, og bliver ejet af de to selskaber i fællesskab. Målet er at producere fire millioner kubikmeter biomasse årligt til brug i naturgasnettet.

- Vi har fra N.C. Miljø en mangeårig erfaring med produktion af biomasse. Vi indsamler madrester, fritureolie og forskellige affaldstyper fra fødevareindustrien. Naturgas Fyn har en endnu længere erfaring med distribution af gas og er en naturlig partner. Til fælles har vi en stærk ambition om at skabe vækst og sikre et grønnere samfund. Vi er klar – nu må politikerne vise, at de også har ambitioner på området, siger Niels Christian Nielsen, administrende direktør i N.C. Miljø.

Affald fra industri og landbrug

Affaldsprodukterne skal indsamles fra omkringliggende landbrug og industri og kan med en årlig produktion på forventet ca. 4 mio. m³ bionaturgas distribueret i naturgasnettet spare samfundet for udledning af minimum 20.000 ton CO₂ om året.

- Vi er meget begejstrede over samarbejdet med N.C. Miljø. Vi har et erklæret mål om at være involveret i 50-75 procent af al opgraderet biogasproduktion i Danmark, så dette er et vigtigt første skridt på vejen. Samtidig er vi glade for at have fundet en erfaren partner, som vi kan samarbejde med på området, så vi dermed sikrer en rentabel produktion af biogas i fremtiden. For os er det oplagt at naturgassektoren også skal bidrage til et grønnere samfund, og vi glæder os til at komme i gang, siger direktør Bjarke Pålsson fra Naturgas Fyn.

Dyrere gas

Etableringen af det nye selskab og produktionen af den grønne biomasse er dog afhængig af, at politikerne ligestiller afgiftene for biogas med fossile brændstoffer.

- De fossile brændstoffer, og herunder naturgassen, skal være udfaset i 2050 og vi er som naturgasselskab parat til at omdefinere vores rolle i markedet og på den måde dels fastholde den knowhow og ekspertise, vi har på gasområdet, dels medvirke aktivt til udviklingen af nye arbejdspladser og ikke mindst et grønnere Danmark. Men politikernes vilje og ambitioner på området er altafgørende, siger Bjarke Pålsson.

Samtidig vil omstillingen betyde at prisen for for Naturgas stiger en anelse.


Kommentér denne artikel

Artikler fra forsiden
Krimi

Dankorttyv efterlyses

Fyns Politi efterlyser gerningsmand til misbrug af dankort. Dankortet blev stjålet på Australian Bar i Odense den 16. maj og er efterfølgende blevet misbrugt systematisk.


Seneste videoklip

TV 2/Fyn er i luften - se med her
Aktiver livestream

Find indslag


Videoklip om erhverv
TV 2/Fyn sætter fokus på erhvervslivet og økonomien. Når virksomhederne udvider eller fyrer medarbejdere, har det konsekvenser for os alle. Vi har ambitioner om at levere reportager med indsigt og konsekvens. Skriv til vores erhvervsredaktion med journalist Pernille Kjær Nielsen på erhverv@tv2fyn.dk
Erhvervs-indslag fra februar 2011 til februar 2014
Seneste videoklip
Gratis Nyhedsbrev

Med dagens fynske nyheder, overblik over ind- og udland og omtale af aftenens udsendelser på TV 2/FYN