13/03 17.03 2012
Opdateret: 13/03 17.08 2012
Krimi

To mænd fængslet for vold i Odense

To er fængslet i voldssag fra Odense. To andre, der også sigtes for drab, fremstilles i grundlovsforhør onsdag.
To mænd blev tirsdag i et grundlovsforhør i Odense fængslet til den 10. april sigtet for grov vold på Åsumvej i Odense.

Volden fandt sted torsdag i sidste uge, da en 21-årig mand blev overfaldet med slag fra køller.

Mændene blev tirsdag formiddag sammen med to andre mænd, og ved aktionen fik politiet tilsyneladende hul på en to år gammel drabssag.

De to andre mænd sigtes nemlig for drabet på Henrik Pedersen den 10. marts 2010. Han blev dræbt, da han spillede billard med nogle bekendte på værtshuset Havhesten i Odense.

Skuddene blev affyret fra Ny Vestergade, og politiet har tidligere fortalt, at gerningsmændene muligvis forvekslede den 36-årige mand med et medlem af Hells Angels.

En 30-årig sigtes også for et drabsforsøg, som skete 4. maj 2010 på Vollsmose Allé.

Her blev der affyret skud med en 9 mm pistol mod en bil med to personer.

De to, der sigtes for drab og drabsforsøg, fremstilles onsdag morgen i grundlovsforhør.


Kommentér denne artikel

Artikler fra forsiden
Sport

Barndomsklub drømmer om Eriksen-penge

Christian Eriksens barndomsklub kan se frem til at modtage flere hundrede tusinde kroner, hvis fynboen bliver solgt. Det giver os mulighed for at drømme, siger klubformand.



TV Fyn er i luften - se med her
Videoklip om krimi

Find indslag

Krimi-indslag fra februar 2011 til marts 2013
Seneste videoklip
Gratis Nyhedsbrev

Med dagens fynske nyheder, overblik over ind- og udland og omtale af aftenens udsendelser på TV 2/FYN