Send artiklen Egeby Efterskole skal forklare sig overfor ministerie til din ven.
Egeby Efterskole skal forklare sig overfor ministerie
Undervisningsministeriet har i dag bedt Egeby efterskole om en redegørelse. Det sker efter TV2/FYN i går kunne fortælle, at flere elever føler sig tyranniseret af forstanderen, og at mere end halvdelen af lærerne har meldt sig syge i protest mod ham.
Arbejdstilsynet ind i sagen
I aften holder skolens bestyrelse ekstraordinært møde og i næste uge vil Arbejdstilsynet besøge skolen. De forældre TV2/FYN har talt med opfordrer til at børnene holdes hjemme fra efterskolen, til forstanderen Bent Clemmesen er gået af.
Siden indslaget i går har TV2/FYN modtaget mange henvendelser hvor tidligere elever og deres forældre fortæller om lignende oplevelser på Egeby efterskole.