Land-Rover veteran træf

Den britiske bil Land-Rover har fans verden over. I weekenden var nogle af bilerne og deres stolte ejere samlet til træf i Køng.

Mere end 60 Land-Rovere er samlet i den lille By Køng ved Glamsbjerg. Her er de biler, ejerne elsker, og hvor skrammer ikke er en katastrofe, snarere et adelsmærke.

Det er ikke alle modeller, der er til stede ved weekendens træf. Det er de gamle seriebiler fra før 1985.

- Så er de jo en veteranbil, og det er stort set hvad der er her på pladsen i dag, siger Per Bærentzen, der er medlem af Dansk Land-Rover Klub.

Land-Rover ejere er aldrig alene

Selvom en Land-Rover er bygget til at arbejde, og mange ikke ser buler og ridser som et problem, så kan mekanikken under lakken godt fejle.

Det Oplevede Anders Nymand, men i Land-Rover-land er hjælpen altid nær.

Land-Rover ejere er sociale mennesker, og hvis en bilejer har problemer, med sin firehjulede ven, træder der hjælpende åndsfæller til.

- I aftes gik min bil i stykker, og lige pludselig står der bare 20 mand og kommer med gode råd og hjælper en og trøster en. Og så er det jo bare fedt at hænge ud sammen med nogen, der har samme interesse som en selv, siger Anders Nymand, der naturligvis også er medlem af Dansk Land-Rover Klub.

Oversigt

    Oversigt