Vilhelmsen ny fynsk SF-spidskandidat

Folketingsmedlem og mulig kandidat til formandsposten i SF, Annette Vilhelmsen, blev lørdag overraskende valgt til ny fynsk spidskandidat for SF på Fyn.

Anette Vilhelmsen slog dermed partiets mangeårige spidskandidat Anne Baastrup og det tidligere folketingsmedlem Karsten Hønge.

- Jeg er rigtig rigtig glad, og det er et stort skulderklap til mig fra SF på Fyn, siger Annette Vilhelmsen.

Den 52-årige folketingspolitiker fra Kerteminde kom i Folketinget for et år siden, da hun sprængte listen og slog Karsten Hønge med 2426 personlige stemmer mod 1979 til Karsten Hønge. Anne Baastrup blev dengang en suveræn nummer et blandt SFerne med 5011 personlige stemmer.

Men lørdag strøg hun helt til tops da 1200 fynske SF?ere i en urafstemning kårede hende som ny spidskandidat for partiet på Fyn.

Annette Vilhelmsen fik 250 stemmer mod 226 til Anne Baastrup og 224 til Karsten Hønge.

- Det er da spændende, at vi har fået en ny spidskandidat, og det svækker jo ikke Annette Vilhelmsen, hvis hun stiller op til formandsvalget i SF, siger formanden for SF på Fyn Niels Erik Ramhøj.

1509 sf

Trods den nye status som spidskandidat fortsætter Annette Vilhelmsen sin tænkepause om hun vil stille op til formandsvalget i SF mod Astrid Krag.

- Jeg skal fortsat bruge noget tid til at overveje situationen, men afstemningen i dag er da en indikator på om jeg gør det okay eller om jeg har ramt ved siden af, og det her er da opbakning til det arbejde vi laver, og tæller på plussiden i forhold til mine overvejelser, siger Annette Vilhelmsen.

De fem andre kandidater fik følgende stemmer:

Iben Kromann 120

Mikkel Dragmose Hansen 105

Freddy Vermod 65

Carl Valentin 62

Christian Vedel 35

Oversigt

    Oversigt