Lindø: Jobbene kommer i 2014

Selvom antallet af arbejdspladser i Lindø Industripark endnu ikke er i nærheden af forudsigelserne for få år siden, så var der mandag masser af optimisme, da en nyt avanceret svejsecenter blev indviet.

Bagmændene til omdannelsen af skibsværft til produktionssted for store havvindmøller har optimismen i behold, selvom Lindø fortsat har de tusindvis af arbejdspladser til gode.

- Jeg er ikke i tvivl om at vi har taget et afgørende teknologisk skridt med indvielsen af dette lasersvejsercenter. Vi har et af de mest avancerede og største svejsecenter i verden, og jeg tror, at jobbene kommer i løbet af et par år, sagde ministeren for By, Bolig og Landdistriker Carsten Hansen(S), da han mandag var med til indvielsen.

Det nye kraftige svejseanlæg ligner blot en ganske almindelige robot-arm, men der er tale om en lasersvejser, der med kræfter fra to hvide bokse bliver så kraftig, at der i hele verden kun er omkring tyve sammenlignelige maskiner.

Svejser til 270 millioner

2801 svejs

Maskinens laser kan svejse med en kraft på 32 kilowatt, og det er så kraftigt, at den af sikkerhedshensyn ikke blev tændt under indvielsen. Ambitionen er, at LORC skal kunne hjælpe vindmøllevirksomheder med hurtigt og sikkert at udvikle og producere for eksempel vindmølletårne med et vingefang på over 160 meter.

- Nu bliver vi konkurrencedygtige. Vi satser på teknologisk udvikling, og denne maskine kan lave arbejdet på en tyvendel af tiden, og når vi er konkurrencedygtige, så kommer arbejdspladserne også, siger Carl Holst(V), der er formand for Region Syddanmark.

Det store testcenter for havvindmøller til LORC koster 270 millioner kroner og er finasieret i samarbejde mellem de store vindmølleproducenter og offentlige kasser. Efter planen skal det stå klart i 2014.

- Det er ikke gået så hurtigt som vi troede. Finanskrisen har skabt meget svære vilkår. Men snart kan vi på få måneder teste havvindmøller, der kan forsyne 10.000 mennesker med energi, og så tror jeg arbejdspladserne kommer, siger Poul Nyrup Rasmussen, der er formand for LORC.

Oversigt

    Oversigt